Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
hed. Forresten havde han straks af sig selv for-
staaet, at Frøken Blombergs Nabob-Lignelse ikke
var ment som en Kompliment.
Han satte sig ned og gav sig til at mønstre
den unge Dame, og nu, da han havde hende paa
nærmere Hold, saae han mere nøgtern paa hendes
Skikkelse og bedømte den som Kender. Han kunde
dog ikke lade være med at forundre sig over, at
han ikke straks ved deres Møde i Alleen havde
lagt Mærke til, hvor smuk hun var. Sikken et
Par klare og kloge Øjne! tænkte han. Og saadan
en smuk Mund, saa blødt kruset, endnu lidt spæd
maaske og lidt blodfattig, men til Gengæld frisk
og kysk som en vild Rose.
De to Damer havde givet sig til at tale om
det samme Ulykkestilfælde, som Præsten nylig
berørte inde i Hofjægermesterens Stue. I Vendin-
ger, der mistænkeligt mindede om Faderens, for-
talte den unge Pige, hvordan »det beklagelsesvær-
dige Menneske« havde faaet hele Underlivet op-
revet, og at Doktoren ikke mente, han kunde
leve. Men Per var pludselig bleven uopmærksom.
Det var gaaet op for ham, hvad det var for en
kendt og kær Person, Frøkenen hele Tiden havde
mindet ham om. Det var Fransisca. Hans unge,
mælkefriske Nyboderskæreste! — Herregud! tænkte
han, helt blød om Hjertet, hvor var det dog længe
siden, han havde haft hende i sine Tanker! Og
han havde dog i Grunden holdt meget af hende ...
Lykke-Per. VII. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
