Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Efteraaret fulgt sin Højbaadsmand i »den sorte
Chalup«. Men der maatte vel kunne findes andre,
der kunde give Besked.
Der trak en ny Flok Krager henover hans
Hoved og forsvandt i Skoven under høje Glædes-
skraal. I det samme blev han opmærksom paa
Hovtramp og Vognraslen, der nærmede sig ad Lan-
devejen fra Kærsholm. En nedslaaet Kalesjevogn
med et Par store Skimler kom lidt efter i Skridt-
gang op ad Bakken, som nedenfor det Sted, hvor
han sad, havde en stærk Stigning.
Da det gik op for ham, at det maatte være
Pastor Blombergs Køretøj, rejste han sig og gik ud
ad Vejen i samme Retning, som Vognen kørte, idet
han haabede, at man da ikke skulde genkende ham.
I saa Henseende forregnede han sig imidlertid.
Da Vognen naaede ud for ham, lod Præsten holde
og hilste ham med en kammeratlig Haandbe-
vægelse.
»Se se! De gaar og sværmer i Aftenstilheden,
Hr. Fremtidsdrømmer! Ja — ikke sandt? — her er
smukt. Jeg sad netop og talte derom med min
Datter. Det er ingen Under, at vor gamle Folke-
poesi, — hvori det jo paa en Maade er Naturen selv,
der synger, — at den er bleven saa befolket med
alleslags eventyrlige Væsner. Der er virkelig noget
fantastisk, noget trolddomsagtigt ved en Aften som
denne. Og vi Mennesker synes jo stadig ikke
at have mistet vor Modtagelighed for Mystiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
