Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
jeg for dets Porttærskel i Anger og Bøn. Min
himmelske Faders Stemme har jeg liøit, og jeg
følger hans kærlige Kalden.«
Han havde lagt Hovedet ned i sine Hænder
og sad en Stund ganske stille. Han spuigte sig
selv, om det længer var andet end falsk Stoltheds-
følelse, der holdt ham tilbage fra at søge For-
soning med sine Fædres Gud. Var det ikke bare
det, at han ikke kunde faa sig til at bøje den
stive Nakke og anerkende en Magt, han engang
havde fornægtet? — Ydmyghed! Det var igen et
af disse livstunge Bibelord, hvis skæbneafgø-
rende Betydning han begyndte at fatte. At være
ydmyg — det var altsaa den sidste Vanske-
lighed. Det var Himlens Pris for at skænke
Sjælen Fred.
Han løftede pludselig Hovedet og saae paa sit
Ur. Han var kommen til at tænke paa, at han
endnu maatte kunne komme tidsnok til Guds-
tjenesten i Borup Kirke. Afstanden vai knap to
Kilometer, og han havde lagt Mærke til, at det
netop var Borup Kirkeklokke, der tav sidst af
dem alle. Men han maatte i saa Fald ikke
tøve ....
Alligevel blev han siddende endnu et Par Mi-
nutter. Saa rejste han sig stille og gik bort bag
om Haven og Parken.
Heller ikke det første Stykke af Vejen for-
hastede han sig. Men pludselig gik han rask og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
