Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
gerne greb til, naar han ikke vidste andet at
sige. Han fortalte lidt om sine Farter i Donau-
deltaet og langsSortehavskysten, dengang han et Par
Uger havde eventyret sig frem i aabne Sand-
baade, oftest i et forrygende Vejr og med Fare
for at blive nappet som Spion.
Det var forsaavidt et uheldigt Indfald af ham,
som Inger ved disse Fortællinger kom til at
mindes noget af det, Moderen havde meddelt om
ham, nemlig, at han i alle Henseender skulde
være en uvederhæftig Person, hvis Ord aldeles
ikke stod til troende. Hun vidste ikke, hvorfra
Moderen havde sin Viden; men hvad han her
fortalte, lød unægtelig ret utroværdigt, og saa
havde han ovenikøbet fortalt hende det engang
før. Hun kom derved til at tænke paa, hvad
stort Hofjægermesterinden i Grunden kunde se i
ham, — for hun talte jo stadig 0111 ham som et
saa begavet Menneske, hvis Udvikling blot havde
faaet en skæv Retning. Hun syntes nu, naar
hun sammenlignede ham med . . . hun vilde al-
deles ikke tænke paa sin Fader . . . men med de
andre betydelige Mænd, der kom hjemme i Præ-
stegaarden, at han da gjorde et endog meget
uselvstændigt Indtryk. — Men han var vist et
Menneske med voldsomme Lidenskaber; og saavidt
hun havdekunnet forstaa paa Hofjægermesterinden,
var det ogsaa det, der havde ført ham paa Af-
veje. Hun havde derfor ofte tænkt paa, at hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
