Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
han kun gjort et Tilløb til at løfte paa Kasketten,
da han besvarede Pers Hilsen, skønt han ellers
havde vist den yderste Høflighed.
Ude i Vest belystes nu Skyerne af et nyt Lyn,
der faa Sekunder efter ledsagedes af et skrattende
Tordenbrag.
»Det slog vist ned ovre ad Tebberup til,« ud-
brød Per noget ængstet — han vidste, at det var
der, Inger i Øjeblikket opholdt sig.
Lidt efter sagde Præsten:
»De er ikke helt fremmed her paa Egnen —
kan jeg høre.«
»Jeg har opholdt mig her et Par Uger.«
»Tager jeg fejl i, at jeg saae Dem igaar i
Borup Kirke?«
Per forestillede sig nu og fortalte, at han var
Gæst hos Hofjægermesterfamiljen paa Kærsholm.
»Jeg tror, jeg har hørt det. — De er Ingeniør,
ikke sandt?«
Per bekræftede det.
»Ja, vi lever jo i en Tidsalder, der tilhører
Polyteknikeren,« sagde Præsten efter nogle Øje-
blikkes fornyet Tavshed. — »Tusindkunstneren, frit
oversat,« tilføjede han med et lille Smil. »Det er
jo virkelig forbavsende, hvor Jernbaner og Damp-
skibe allerede har gjort vor Klode uanselig endog
for os selv. Afstanden mellem Landene mindskes
Dag for Dag og udslettes vel tilsidst saa at sige
ganske.«
Lykke-Per. VII. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
