Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
tærede paa Folkets Marv. Bestandig laa Landet
aaben for alle Fremmedes Erobring. — —
Jakobe var under alt dette endnu ikke kom-
men længere end til Berlin. Hun var taget ind
paa et af d e store Hoteller ved U n t e r d e n L i n -
den, og hun havde slet ingen Lyst til at komme
bort derfra. Efter sin lange, fængselsagtige En-
somhed paa Landet havde hun følt selve den ked-
sommelige Jernbanerejse som en Befrielse; og da
hun om Aftenen kørte fra Stettinerbanegaarden
hen til Hotellet, var det med en næsten vellystig
Fornemmelse, hun havde følt Verdensbyens bru-
sende Røre lukke sig over hende som en svul-
mende Brænding. Friederichsstrasses Menneske-
mylder i det grønlighvide elektriske Eventyrlys,
de lange Droskerækker, Hestehovenes Klapren paa
Asfalten, de oplyste Forretningspaladser, Stadt-
banens Tog, der buldrede henover hendes Hoved,
endelig selve det kæmpemæssige Hotel, hvor travle
Folk fløj ud og ind som Bier i en Kube, mens alle
Slags fremmede Tungemaal hørtes paa Trapper og
i Korridorer, — det havde altsammen faaet hendes
Hjerte til at juble af Livsfryd. Og det var ingen
naiv Betagethed, ingen troskyldig Henrykkelse som
den, der i sin Tid havde grebet Per, da han fra
den samme Banegaard gjorde sin Indtrædelse i den
store Verden. Hun var fuldtud fortrolig med den
Gru, som dette sydende og straalende Menneskehav
gemte i sit mørke Dyb. Hun vidste, hvor meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
