Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
»Jeg vil it’ ha’e med den Sag aa bestil’!«
Per vilde dog stadig ikke lade sig nøje med
det Svar; han forlangte en Forklaring. Da sva-
rede Proprietæren med den landlige Ligefremhed,
hans Forretningsven netop havde gjort Regning
paa, at »Situationen« (hans Yndlingsord) jo totalt
havde forandret sig, siden Per — hvad han nu
kunde begribe — ikke længer var Philip Salomons
tilkommende Svigersøn.
Per havde været forberedt paa Svaret, ja han
havde med sine Spørgsmaal netop villet frem-
tvinge det for at have Sagen paa det rene. Og
da den anden nu med bondsk Nærgaaenhed gav
sig til at udtale sin Forundring over dette Brud
med det rige Købmandshus og endogsaa søgte
at udfritte ham om Grunden til det, rejste Per
sig med en Mine, der ligesom slog Manden paa
hans Mund, og sagde:
»Kort og godt, — De vil altsaa ikke selv yde
mig og heller ikke paa anden Maade skaffe mig
et Laan som det, jeg her taler om?«
Proprietæren blev igen lidt usikker. Denne
bydende Tone genvakte for et Øjeblik den frygt-
agtige Respekt, Per i sin Tid havde indgydt ham
ved sin Optræden overfor Max Bernhardt. De
tykke Arme var sunket ned, Hænderne laa fol-
dede over Bugen, og Tommelfingrene drejede
rundt, mens de smaa, hvidfrynsede Øjne saae op
paa Per med et grundende Udtryk. Det var aaben-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
