Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
stuen, hvor han næppe var kommen tiisæde, før
han besvimede.
Der gik nu Bud efter en Droske, og da han
var kommen til sig selv igen, tog Brødrene ham
under Armen og ledede ham ud til Vognen. Her
hørte han Signe give Kusken Ordre til at .køre
til det fælles Søskendehjem, og han forsøgte ingen
Indvending. Han følte sig saa uendelig kraftesløs
og træt og troede sikkert, at han skulde dø.
Saasaare han var kommen tilsengs, faldt han
ogsaa hen i et timelangt Blund, der halvt var Af-
magt, halvt forvirret Søvn, og hvorunder han i
Drømme genoplevede den hele Gudstjeneste, men
som en himmelsk Aabenbaring. Han stod atter
derhenne ved Sidevæggen med Solen lige i Øj-
nene, og Kirkerummet laa for ham i en gylden
Dis. Med en forunderlig Fornemmelse af at svæve
saae han Himlen aaben over sig; og det var ikke
længer Menigheden, der sang, det var et Engle-
kor, han hørte, et tusindstemmigt Halleluja, der
tabte sig i Uendeligheden. Præsten stod paa
Prækestolen og fremsagde de foreskrevne Bønner
for Kongehus og Regering, for Syge og Sorgfulde,
for Enkerne og de Faderløse. »Og bede vi, at
Naadens Lys maa skinne ogsaa for alle dem, der
sidder i Dødens Mørke og Skygge«, sluttede han,
og Englekoret svarede med et langt hentonende
Amen. Nedenfor i Kirkestolen sad Søsteren Signe;
ogsaa hun bad. Og rundt om hende sad Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
