Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
kommet, da han skulde vise sin Tro af sine Ger-
ninger.
»Eberhard!« kaldte han.
Broderen kom ind, og lidt efter ogsaa Signe,
der stillede sig hen ved Sengens Fodende.
»Jeg tror ikke, I behøver at ængste Jer,«
sagde Per hurtig og ligesom med et Viljesspring
udover sig selv. »Jeg fejler vist i Grunden ingen-
ting. Jeg har blot været lidt overanstrengt i den
sidste Tid. Jeg føler mig igen helt vel.«
»Naa ja, du ser jo heller ikke netop daarlig
ud,« sagde Eberhard; han havde rakt ham Haan-
den, og hans Tone var ogsaa helt venlig og del-
tagende nu. »Men en Besvimelse er dog altid en
alvorlig Ting.«
»Jeg har været uoplagt — andet er det vist
ikke. Og saa var jeg uheldigvis kommen til at
staa med Solen i Øjnene; det taaler jeg ikke. Jeg
føler mig ganske rask nu.«
»Jeg holder dog bestemt paa, at der bliver
sendt Bud efter Lægen. Dersom han er hjemme,
kan vi have ham her om et Øjeblik.«
»Ja, naar det kan være Jer til nogen Bero-
ligelse, saa — naturligvis. Men, som sagt, jeg
tror ikke, mit Ildebefindende har noget med egen-
lig Sygdom at gøre. Det var bare den Sol ... og
saa maaske den daarlige Luft.«
»Ja, om Grunden skal jeg ikke udtale mig,«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
