Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Spasereture i den ham fremmede Bydel, som
saa hurtig var bleven ham kær. Han følte sig
hjemme her paa en Maade, han ikke havde
kendt i Nyboder. I Virkeligheden savnede han
aldrig Selskab, fordi han efter Sommerens mange
Sindsrystelser var bleven saa modtagelig for Ind-
tryk, at enhver nok saa lille og ganske tilfældig
Hændelse tog hans Fantasi fangen og sysselsatte
hans Eftertanke.
Imidlertid gik Dagene, og endnu havde han
ikke hørt noget fra Oberst Bjerregrav. Dette be-
gyndte at forurolige ham. Hans Smule Penge
var opbrugt, ja han havde endogsaa maattet ned-
værdige sig til at pantsætte noget Tøj for at kunne
betale Professor Larsen. Saa skrev han til Obersten
for at bringe sig i Erindring, og Dagen efter fik
han ogsaa Svar, idet Obersten ganske kort med-
delte, at han efter nøjere Overvejelse ikke saae
sig i Stand til at tage sig af den Sag, hvorom
han havde henvendt sig til ham.
Per blev siddende med Brevet i Haanden;
det varede lidt, inden det gik op for ham, at han
var bleven holdt for Nar. Saa trak han paa
Skuldren og kastede Brevet i Kakkelovnen. Han
kunde ikke engang rigtig harmes paa Obersten.
Han sagde til sig selv, at han burde have forud-
set ogsaa dette. Som man raabte i Skoven, fik
man Svar ! Ja, jo mere han tænkte over Sagen, des
mindre bebrejdede han Obersten, hvorimod han
Lykke-Per. VIII. A
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
