Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
paa Bane fra nogen af Siderne, og desuden va-
rede Sammenkomsten ikke stort mere end en
halv Timestid. Præsten skulde til Sidsttjeneste i
Annekset og tilkendegav selv, at man skulde gaa.
Først brød Bønderne op, kort efter tog ogsaa
Hofjægermesterinden og Per afsted, — og Inger
kunde igen aande frit.
Hun havde hele Tiden gaaet med Hjertet i
Halsen af Frygt for at blive ene med Per. Hun
levede stadig i den Indbildning, at han havde
skrevet til hendes Forældre og paa Forhaand
sikret sig deres Samtykke til Forbindelsen; men
hun var endnu ikke bleven enig med sig selv
om, hvorvidt hun holdt af ham eller ej. Eller
rettere: hun kunde i sin Uerfarenhed stadig ikke
komme til Klarhed over, om det, hun følte for
ham, virkelig var Kærlighed. Hun syntes jo nok,
at han, skønt han vist ikke var nogen stor Be-
gavelse, dog havde noget over sig af det ikke helt
almindelige, som absolut maatte findes hos den,
til hvem hun skulde skænke sin Haand. Hun
troede ogsaa nok, at han var god og vilde være
omhyggelig for hende; og hun kunde heller ikke
skjule for sig selv, at Forventningen om Gensynet
havde gjort hende urolig og holdt hende vaagen
flere Nætter. Ja, denne Morgenstund lige inden
Kirketid havde hun, rent ud sagt, pludselig faaet
en heftig Mavepine. Men var det Kærlighed?
Saalænge Per var tilstede, havde hun næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
