Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
end havde været. En Dag, da han kom dertil,
mærkede han straks en underlig Forstemthed
hos alle. Svigerfaderen var paa sit Værelse og
lod sig ikke se. Inger og hendes Moder sad med
højtidelige Miner inde i Dagligstuen og syede,
mens et Par af de mindre Børn legede stille og
ligesom forskræmte inde i Spisestuen ved Siden
af. Da han var bleven ene med Inger, fortalte
hun ham, at en af hendes Brødre, den tolvaarige
Niels, var bleven grebet i en Usandhed, og skønt
Faderen havde Bevis derfor, havde Drengen ikke
villet tilstaa men var bleven ved at nægte. Fa-
deren havde da sammenkaldt alle Børnene og
holdt en Tale til dem, hvorefter den lille Synder
under Taarer var gaaet til Bekendelse. Han var
nu lukket inde i et af Gæsteværelserne og maatte
ikke komme udenfor Præstegaarden i Resten af
Ferien.
Per hørte lidt forlegent paa denne Beretning, v
der paany genkaldte i hans Erindring hin Scene
ved Middagsbordet derhjemme hos Forældrene
efter Opdagelsen af hans Æbletyveri, denne uhygge-
lige Scene, der altid havde staaet for ham som
hans Barndoms afgørende Oplevelse, og som han
end ikke nu kunde tænke paa, uden at den hele
vilde Jagt af Fortidens trodsige og hævngerrige
Følelser jog genfærdsagtig gennem hans Sind.
Derfor vilde han ogsaa helst bort fra Emnet,
og da Ingers Moder nu kom tilbage, var han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
