Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
den. Da han kørte bort, stod baade Svigerfor-
ældrene og alle hans smaa Svogre og Sviger-
inder sammen med hende ude paa Stentrappen
og vinkede, indtil han var ude af Porten; og
bagefter gik Inger ud i Haven og steg op paa
Gærdet for herfra at tilvifte ham det sidste Farvel.
Trods alt dette var han alligevel en lille
Smule skuffet. Han havde haabet paa, at Inger
i det sidste Øjeblik vilde have bedt Forældrene
om Lov til at følge ham til Stationen, for at de
kunde være endnu en lille Tid sammen. Ganske
vist var Vejret koldt og blæsende; men som
han sad der i Agestolen med den tomme Plads
ved sin Side, kunde han ikke lade være med
at tænke paa, hvorledes Jakobe vilde have baaret
sig ad i dette Tilfælde, ja han mindedes i den
Anledning et Udtryk, hun engang i et af sine
Breve havde brugt om sin Længsel efter ham.
Hun havde skrevet, at hun gerne rejste Jorden
tre Gange rundt for at være sammen med ham
blot et eneste Minut. Han kunde huske, at han
dengang havde fundet Udtrykket usmageligt i dets
Overspændthed. Nu forstod han det bedre. Ja,
han vilde nu næsten selv kunne anvende det om
sine Følelser for Inger.
Efter en god halv Times Kørsel saae han Sta-
tionen foran sig, og lidt efter kom han forbi det
lille Hus, som Hofjægermesterinden allerede havde
udset til at blive hans og Ingers Kærlighedsbo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
