Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
løftede sig over det vaargrønne Landskab. Hun
kunde dog slet ikke glæde sig over al den Skøn-
hed, som omgav hende. Hun var saa fortvivlet
over Tabet af sit Barn, følte sig saa tomhændet,
saa unyttig og tilovers i Verden og dertil saa
hjælpeløst svag, at hun bestandig maatte græde.
Hun havde i de sidste Maaneder før Barnets Fødsel
levet saa inderligt og fortroligt med det i sine
Tanker, havde desuden rent legemligt følt det
som mere end Halvparten af sig selv, at det nu
var, som om der næsten ingenting var bleven til-
bage af hende. At der samtidig var taget en stor
Byrde fra hende, tænkte hun ikke paa. Skammen,
Ydmygelsen, ForældrenesSorg, Husvennernes Med-
lidenhed, alt, hvad der før havde tynget og naget,
var efterhaanden bleven aldeles betydningsløst for
hende i Sammenligning med den Glæde, hun
ventede paa, og de Forhaabninger, hun knyt-
tede til dette Barn, ved hvilket hun selv skulde
faa nyt Liv.
Fra Hjemmet, hvor man stadig troede hende
i Breslau, skrev baade Moderen og Faderen regel-
mæssig til hende om alt, hvad der skete i Fa-
milje- og Vennekresen. Hun fik saaledes at vide,
at Eybert havde giftet sig med en ung Pige paa
sytten Aar, at hendes Svoger, Dyhring, nu var
bleven Rigsdagsmand, og at Nanny havde været
paa Hofbal og var bleven forestillet for en af
Prinserne. Men det var hende altsammen saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
