- Project Runeberg -  Lykke-Per / 8. Hans sidste Kamp /
120

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120
Giftermaalet. Han kunde ikke rigtig komme ud
af det med sin Svigerfader. Hans Udvikling havde
efterhaanden ført ham saa langt bort fra den blom-
bergske Livsopfattelse, at denne næsten var bleven
ham imod. Forestillingen om en saadan bedste-
borgerlig Vorherre, der under almindelig Tilslut-
ning styrede Verden efter de fortrinligst anerkendte,
humanistiske Principper, virkede nu halvvejs ko-
misk paa ham. I de uvejrsagtige Stemninger,
som var gaaet ham gennem Sindet i det sidste
Aar, havde han anet en Verdensvilje af en mæg-
tigere Art, med et vældigere Maal. Ogsaa hans
daglige Omflakken der paa Egnen og den forøgede
Livsindsigt, den gav ham, havde fjernet ham
fra den blombergske Gudfadertro. Fattigdommen
i Husmandshytterne, Sygdommens og Vankun-
dighedens Ødelæggelser, den hele — menne-
skelig set — fortvivlende Uretfærdighed i Livs-
godernes Fordeling fremdrev Trangen til fornyet
religiøs Erkendelse, til en dybere Indtrængen i
Tilværelsens mysteriøse Logik; og da dette ikke
længe forblev ubemærket af Svigerfaderen, gav
det Anledning til adskillig Misstemning. Pastor
Blomberg, der saa frisindet tillod Folk at mene
om Vorherre og Verdensordenen omtrent, hvad
de fandt for godt, var derimod meget nøjeseende
med, hvilke Tanker man gjorde sig om ham
selv; og han var fra sine Omgivelser saa vant
til bestandig at høre Ekkoet af sin egen Røst, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/8/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free