Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HHHfll
125
selve deres Væsens Grund. Blot i den Maade,
hvorpaa Manden i Samtalens Løb tog et af Bør-
nene op paa sit Skød og tørrede det under Næ-
sen, var der en egen fremmedartet, højtidelig
Blidhed, som slet ikke virkede latterlig.
Henne i Præstegaarden var Per bagefter ble-
ven oplyst om, at Familjen hørte til en Sekt, der
kaldte sig selv »de Hellige«, og som i den senere
Tid havde fundet nogen Udbredelse flere Steder
i Landet. Svigerfaderen havde rent ud kaldt dem
nogle Hældører og sagt, at han betragtede deres
Tilstedeværelse som en Skam for Menigheden.
Hvergang Per siden læste om Skomagersvenden
Ole Henrik Svane, om Kristen Madsen paa Fyen
eller de andre Lægprædikanter fra den religiøse
Genopvækkelses Tid, saae han for sig den lille,
søndagsstille Stue derude paa Bøstrup Mark. Flere
af de Præster, hvis Navne han hyppigst stødte
paa under Læsningen, kendte han desuden hjemme-
fra gennem sin Faders Omtale; et Par af dem
tilhørte endda hans egen Slægt; og alt dette til-
sammen gjorde Skildringerne saa levende for ham,
Skikkelserne saa nærværende.
Men samtidig naaede han herigennem til en ned-
slaaende Erkendelse. Ved at sammenligne saadanne
Menneskers begejstrede Forsynstro med sin egen
følte han, at han hverken var eller havde været
eller nogensinde vilde kunne blive en virkelig tro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
