Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
skelige Urgrund, at suge sin Næring fra et In-
stinkt, der laa udenfor Naturen, og som, hvor det
i det hele taget fandtes, overvandt denne.
»Thi Legemet foraarsager os tusinde Bryde-
rier, opvækker Uro og Forvirring og forstyrrer
os, saa vi for dets Skyld ikke formaar at skue
det sande. Medens vi lever, vil vi kun da komme
Erkendelsen nærmest, naar vi har saa lidt som
mulig med Legemet at skaffe og ikke mere Om-
gang med det, end det er højst nødvendigt, og
ikke lader os opfylde af dets Natur.«
Saaledes talte selve Sokrates. Og Buddha?
Der var et løsrevet, buddhistisk Citat, der sad
indbrændt i hans Hjerne som en Fosforskrift
og lyste, hver Gang der blev mørkt i hans Indre:
»Den, som Intet elsker her paa Jorden og
Intet hader og Intet attraar, kun han har ingen
Lænker og er uden Frygt.«
Fra alle Verdenshjørner det samme Svar! Ned
gennem alle Tider den samme Fordring: Selvets
Fornægtelse, Jeg’ets Udslettelse; thi Lykke var
Forsagelse. Men fra Verdens Side lød det om-
vendt: Selvhævdelse, Egenkærlighed, Legemets
Kraft ogViljens Mod; thiLykke var Tilegnelse. Her
fandtes da ingen bærende Bro over Svælget, ilan-
dens Gilding eller Legemets — her stod Valget!
Denne Afgørelse kom man ikke udenom, naar
man ikke, som hans Svigerfader og saa mange
andre, besad en lykkelig Evne til selvbedragerisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
