Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
hans Mening ikke været andet end en saadan
ferniseret Materialisme.
Pastor Fjaltrings udæskende Tone overfor ham
forstemte Per lidt. Dog kunde han ikke faa sig
til rent ud at tilstaa, at Præsten kun udtalte hans
egne Anskuelser. Pastor Fjaltring var desuden
ikke længer til at standse.
Om Menneskets Sjæl og Vilkaarene for dens
Trivsel — fortsatte han — vidste man ganske
vist kun sørgelig lidt; men det syntes dog temme-
lig sikkert at fremgaa af Historiens som af mange
EnkeltmenneskersVidnesbyrd, at som alt andet kræ-
vede ogsaa Sjælen Tid og Modstand for at udfolde
sig. Det var vel ogsaa almindelig erkendt, at Lykke
i verdslig Forstand gjorde Mennesket goldt. Sjælens
rette Element var Sorgen, Smerten, Savnet. Glæ-
den var en Levning af Dyret i os; derfor var
det sagtens ogsaa, at Folk saa let i Medgangs-
dage forfaldt til allehaande Abenoder og Paafugle-
vaner, mens de i Sorgens Timer, naar de søgte
ind i sig selv, ind til Personlighedens guddomme-
lige Kilde, kunde faa et helt forklaret Udseende.
Ganske vist, Kristendommen meldte sig i Verden
som det glade Budskab; men skulde dette Ord
tages bogstavelig, blev man stikkende i en uoplø-
selig Modsigelse. En Tro, der meddelte Fred, Tryg-
hed og Glæde, tilstoppede Sjælens Ernæringskil-
der, udslukte det aandelige Liv, helbredede den
syge Menneskeslægt ved at dræbe den. Selve Ideen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
