Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
levede Rækken af dets Kvaler. Men ogsaa et
Himmerig kunde i lykkelige Øjeblikke afspejle
sig i hans fine, saa levende og skiftende Træk.
Der kunde glide et Udtryk henover hans blodløse
Ansigt, som om han pludselig opfangede Toner
af Sfærernes Musik. Per maatte da altid tænke
paa, hvad han engang havde sagt om det nor-
diske Vintermørke med dets fortvivlende, ugelange
Storme, at til Gengæld et eneste Solglimt paa
den Tid kunde forgylde hele Tilværelsen for os.
Overhovedet kunde han som Faa glædes ved
Smaating. Tilsynekomsten af en lille Bille, der
kom løbende over Gulvet, kunde faa ham til
at stoppe op i sin ivrigste Tale. Med den mest
optagne Mine iagttog han da Dyrets Bevægelser, for-
bavsedes over dets Stedsans eller morede sig over
dets Raadvildhed, hvad saa altsammen bagefter
satte hans Fantasi i Bevægelse og gav ham An-
ledning til forskellige spøgefulde eller mistrøstige,
dybsindige eller vittige, floue eller ophøjede Be-
tragtninger.
Naar Per bagefter sad i Bøstrup Præstegaard
og hørte sin rødmossede Svigerfader tale, følte
han i endnu højere Grad end tidligere, hvor ringe
Værd en saadan billigkøbt Frejdighed havde i Sam-
menligning med en Tro, ja selv med en Tvivl,
der havde kostet Kamp og Blod. Særlig faldt
Modsætningen ham i Øjnene engang ved et af
de saakaldte Privatkonventer, der et Par Gange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
