Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
holdt saa meget af ham, som hun gjorde. Selv
med hans Luner bar hun over, fordi de talte til
hendes Moderlighed. Under disse stadig tilbage-
vendende Anfald af mørke Stemninger — der
tilmed var bleven hyppigere og langvarigere med
Aarene — betragtede hun ham som en syg Mand,
med hvem man ikke maatte gaa i Rette. Og des-
uden saae hun godt, at han altid selv var den,
som led mest under dem.
Han havde netop for Tiden en af sine van-
skelige Perioder. Det havde Dagen før været den
lille Hagbarths Fødselsdag, og Per havde endnu
om Formiddagen været i sin allerfornøjeligste Stem-
ning. Han var tidlig om Morgenen gaaet ud for
at plukke Markblomster til at pynte Huset med,
og da Børnene var kommen op, havde han leget
»Kuk« og »Saltebrød« med dem ude i Haven.
Børnene var henrykte, og hun havde bag Sove-
kammervinduet selv moret sig over at se ham
krybe paa alle fire bag om Buskene for at skjule
sig. Saa var Posten kommen, og Legen hørte op.
En Timestid efter, da hun kom ind til ham i
hans Stue, saae hun straks, at han ikke længer
var den samme. Han sad henne ved Vinduet
med Avisen i Skødet, og der var kommen disse
sorteblaa Skygger under Øjnene, som hun kun
altfor godt kendte. Ved det festlig dækkede Mid-
dagsbord havde han til Børnenes tydelige For-
bavselse og Skuffelse næsten ikke sagt et Ord;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
