Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
ikke faldt i Øjnene. Men Per, som efterhaanden
fattede en sær Kærlighed til den, havde en Dag
taget den ind til sig selv; og trods Ingers For-
sikringer om, at det ikke passede sig at have
sit eget Billede i sin Stue, havde han ikke siden
villet af med den.
Mens nu Mørket faldt paa inde og ude, sad de
hver i sin Ende af Stuen og talte om Børnene
og Husholdningen. Per havde tændt sig en Cigar
og sat sig hen til Vinduet med sin Kaffekop.
Det var stadig Inger, som førte Ordet, idet hun
samtidig passede sit Strikketøj. Blandt andet for-
talte hun om, hvordan den lille Hagbarth ganske
af sig selv havde fundet paa at lave en Dukkevogn
til sin Søster af en gammel Træsko. Han havde
altid saa mange morsomme Indfald, den Dreng.
Og saa sad der et Par Hænder paa ham, der
ikke gav tabt overfor nogen Vanskelighed.
Per var bleven opmærksom.
»Ja, han kan blive flink,« sagde han, mest
som til sig selv, og faldt i Tanker.
Et Øjeblik efter snurrede Inger Garnet omkring
sine Pinde og gik ind i Sovekammeret for at klæde
sig om til Selskabet. Per blev siddende, og da hun
var gaaet, strakte han sig frem mod sit Arbejds-
bord for at tage en sammenlagt Avis, som laa
skjult der under nogle Bøger og Tegneruller.
Men da han i det samme hørte hende komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
