Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
bedømmer Deres Mand helt korrekt. Med alle
sine Smaaskrøbeligheder er han dog ikke saa
lidt af en Kraftnatur, som vist kræver noget tungt
at tumle med. Og — ja, da jeg nu engang er
begyndt, lad mig saa snakke ud. Jeg veed jo, at
Deres Onkel i Fiume et Par Gange har haft
Bud efter Deres Mand og tilbudt ham en Ansæt-
telse ved Værftet dernede. Kunde De slet ikke
tænke Dem at flytte ned til Adriaterhavets højt
besungne Kyst —?«
»Og blive brændt inde af Røvere?«
»Ja, Egnen skal jo rigtignok være lidt usikker.
Men Klimaet vilde passe Deres Mand udmærket.
Det er Sol og Varme, han trænger til. Jeg er
overbevist om, at nogle Aars Ophold i fremmed
Luft vilde gøre Underværker.«
Inger var bleven tavs. Hun havde uvilkaarlig
trukket sig lidt bort fra ham og saae ikke op.
Kort efter standsede ogsaa Doktorens Tale af sig
selv, idet de naaede hans Hus, hvor det øvrige
Selskab allerede en Tid havde staaet og ventet
paa ham for at sige Farvel.
Per og Inger havde længst hjem og maatte
deltage i den hele Række Afskedsscener. Inger
havde stille stukket sin Arm ind under Pers, og da
de endelig blev ene, trykkede han den ind til
sig med et Udbrud af den heftige Længsel, der
kunde opstemmes hos ham en saadan Aften mel-
lem Fremmede. Inger smilte glad og lagde sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>