Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
stede ham. Naar han overhovedet tog Hensyn til
sin Sundhed, var det mest for Ingers og Børnenes
Skyld. Den Dødsfrygt, der i hans Ungdom havde
blæst ham Marven ud af Knoklerne, saasnart han
fejlede noget, havde han forlængst overvundet.
Det var snarere med en Følelse af Misundelse,
han nu ved Begravelser saae Kisten forsvinde i
Jordens Mørke, og der var Tider, da ingen Lyd syn-
tes ham saa forjættelsesfuld som de smaa, hule
Drøn, der lød op fra Graven, naar de tre Skovl-
fulde Jord faldt paa Kistelaaget, —Dødsrigets Ekko,
Intethedens Svar og trøsterige Forsikring.
Undertiden havde han spurgt sig selv, om det
ikke vilde være det allerbedste ogsaa for Inger,
i Fald han døde. Hun var jo endnu ung og
smuk. Rimeligvis vilde hun da gifte sig igen,
og hun vilde saa nok blive fuldt ud lykkelig.
Han havde ofte maattet tænke paa, om der ikke
i hendes Uvilje mod den unge Proprietær Briick
skjulte sig en instinktmæssig, ubevidst Frygt for
hans Beundring, maaske ogsaa for hans mandige
Skønhed og Kraft. Der var saa meget i Inger, der
endnu slumrede, og som han for sit Vedkommende
ikke havde haft Taalmodighed og maaske heller
ikke Evne til at vække. Heri søgte han ogsaa
nu Forklaringen paa hendes stadig lige barnlige
Vedhængen ved Forældrene og Hjemmet. For den
Umyndighed, hvorover han havde beklaget sig,
bar han selv Ansvaret; han havde ikke formaaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
