Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
anser for det rigtigste. Det er netop, hvad jeg
bebrejder mig, at jeg maaske kan have holdt dig
for meget tilbage. Det har jo altid været mest
for Børnenes Skyld. Naar jeg tænkte paa, at vi
maaske kunde komme til at bo oppe paa en
Fjerdesal, hvor Børnene vilde føle sig som i et
Bur, saa syntes jeg jo, det var Synd for dem.
Men jeg tror nu, at det alligevel nok kan gaa. En
Tid af Sommeren kan de jo være herovre hos
Far og Mor og blive rigtig brunede; saa vil de
med Guds Hjælp nok kunne nøjes med Byluften
Resten af Aaret.«
»Og du selv, Inger?«
»Jeg?« — Hun saae op med et aabent, skyld-
frit Blik, der væltede en kvælende Tyngsel fra
Pers Bryst; han havde i de sidste Minuter sid-
det med sammensnøret Strube og følt sig som en
Druknende, for hvem det sidste Dagskær slukkes.
— »Aa, for mig skal du ikke have Bekymringer.
Jeg er jo stærk nu; og selv om vore Forhold der-
ovre — i hvert Fald i Førstningen — vel sagtens
bliver noget indskrænkede — for andet end en
Fireværelserslejlighed gaar det da vist slet ikke
an at begynde med — saa er det jo sagtens bare
noget, man skal vænne sig til. Jeg har netop
tænkt paa, at vi vel nok bliver nødt til at sige
Laura op. Hun egner sig ikke til Byen og er des-
uden saa sen. Og saa vil det vistnok ogsaa være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
