Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, • «
199
— og særlig paa Hagbarth naturligvis — at de
føler det som et Savn, at du ikke tager dig noget
mere af dem.«
»Hvad skal det sige, Inger? Tager jeg mig ikke
af Børnene?«
»Ja, jeg veed, hvad du mener. I Øjeblikke, naar
du er oplagt til det, kan det more dig at lege med
dem. Og det er de jo ogsaa altid glade for. Men
til andre Tider viser du dem fra dig paa en Maade,
som de ikke forstaar, — og det gør dem usikre og
ufrimodige overfor dig. Og nu er det, jeg er bange
for, om vi skulde komme til København, hvor
du sagtens vil blive meget mere beskæftiget udenom,
at Børnene saa skal blive helt fremmede for dig,
— og du for dem.«
»Men jeg begriber det virkelig ikke. Jeg synes
dog, at jeg altid — —.«
»Du veed vist ikke rigtig, hvor meget du gaar
for dig selv, Per,« afbrød Inger ham med et
undertrykt lille Suk. »Naturligvis tænker du heller
ikke paa det, naar du saadan altfor tydeligt lader
Børnene mærke, at de er dig til Besvær. Men
for den Slags har selv smaa Børn en fin Fornem-
melse, kan du tro. Jeg synes derfor, at du og-
saa for din egen Skyld skulde passe lidt paa. Og
siden vi nu er kommen til at tale om det, saa
maa jeg fortælle dig, hvad Hagbarth sagde til
mig forleden Aften, da du blev vred, fordi han
havde taget din Papirsaks. Han havde store Taa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
