Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
over hans Liv, og som havde gjort ham fremmed
og fredløs her paa Jorden, maatte ikke gaa i Arv
til hans Børn. Og Inger! Nu, da han var bleven
sig selv og sin uovervindelige Livsskyhed fuldt
bevidst, hvor kunde han da længer forsvare at
lade hende dele hans Skæbne? Stakkels Barn!
Hun kendte endnu ikke selv sin Ulykke. Hun
forstod endnu ikke, at hun var bundet til en
Skifting, en Underjordisk, som blev blind i
Lyset og dræbtes af Lykken. Og selvom hendes
Øjne engang skulde blive aabnet ved Kærligheden
til en anden, vilde hun, saa længe han endnu
levede, sikkert lukke over sin Hemmelighed som
over en Dødssynd, visne hen og dø uden endog
at have tilstaaet den for sig selv.
Halvt svimmel rettede han sig i Vejret for at
gaa videre. I det samme faldt hans Øje paa en
Statue, der løftede sig over Græskanten paa den
anden Side af Gangen. Det var en Silen med
Dionysosbarnet i sine Arme. Støttet til en Træ-
stamme stod den gamle, senestærke Satyr med
et lille Smil i Øjenkrogene. Det skæggede Ansigt
var bøjet over den uvornt sprællende Dreng og
skinnede af rolig og stolt Fosterfaderglæde. Pers
mørke Blik blev hængende ved den yndefulde
Gruppe, der var som en Forherligelse af Sorg-
løsheden, — og det begyndte at bæve om hans
Mund. Han kunde ikke lade være med at tænke
paa, hvormeget der vilde være bleven anderledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
