Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
Briick igen i Havestuen sammen med Etatsraaden.
De havde lige afsluttet deres Rundtur paa Gaar-
den, hvor de havde beset baade Staldene og
Mælkeriet og Hundegaarden, og Etatsraaden, som
tilsidst havde sluttet sig til dem, havde endog
ført hende ind i Køkkenet og gennem Forraads-
kamrene, ja helt ned i Hovedbygningens historisk
mærkværdige Kældere, der var Rester af en mid-
delalderlig Borg, som havde staaet her, og paa
hvis Syld den nye Gaard var rejst.
Etatsraaden, der syntes meget indtaget i Inger,
vilde nu have dem til at blive der til Middag.
Inger saae spørgende hen paa Per, der imidlertid
absolut afslog Indbydelsen. Paa en næsten stø-
dende Maade — syntes Inger — bad han om at
faa Vognen forspændt.
Thorvald Briick fulgte dem tilhest et Stykke
paa Vej. Han red en høj, gul, langhalet Hoppe,
som han — aabenbart til Ære for Inger —- lod
danse under venstre Schenkel, saa Skummet
stod den om Mulen. Han sad strunk i sin
snævertsluttende, franske Ridedragt, som lidt for
udfordrende fremhævede hans kraftige Muskel-
bygning. Inger saae derfor mest til den anden
Side og søgte at drage Per med ind i Sam-
talen, hvad dog stadig ikke lykkedes hende. —
»Heste- og Hundesnak interesserer mig ikke,« for-
klarede han kort bagefter.
Rytteren forlod dem et Stykke foran Skoven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
