Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
kampen. Det var ved Aftenstid, og Vinduet var
tildækket. Den gamle Husholderske holdt hans
Haand. Et Lys brændte ved Sengens Hoved-
gærde. Paa Væggen tikkede Faderens store
Sølvur.
»Det er snart forbi,« hviskede han pludselig med
næsten klar Stemme og som i barnlig Angst. To
Minutter efter sank hans Hoved til Siden. Konen
hørte kun et lille Suk, og han var død.
Til Begravelsen mødte et efter Forholdene jævn-
stort Følge. I det skønneste Oktobervejr med blaa
Himmel og næsten stille Luft blev han sænket i den
sandede Jord, medens Hovederne blottedes. Der
blev sunget et enkelt Salmevers, men nogen Tale
blev der ikke holdt, og Kirkeklokken hang stum
i sin tjærede Galge. Saadan havde den Afdøde
selv bestemt det. Til den Fanfare, han havde for-
langt at faa blæst over sin Grav, havde Præsten
til Gengæld nægtet Tilladelse.
To af hans Søskende havde indfundet sig til
Begravelsen. Det var Departementschef Eber-
hard Sidenius og Provsten Thomas Sidenius,
begge uden Uniform. Efter Jordfæstelsen blev
hans Testamente aabnet, og til de to Brødres
overbærende Beklagelse havde han taget den Be-
stemmelse, at hans Efterladenskaber skulde til-
falde »Jakobe Salomons konfessionsløse Skole-
hjem« i København. Det var en Virksomhed,
ingen af dem fandt fortjenstfuld. Det viste sig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
