Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
Væggene, opdagede Dr. Nathans livslysende Satyr-
ansigt, tog han sky Øjnene til sig, idet han sam-
tidig søgte at smile overbærende.
»Jeg skulde, som sagt, ikke have ulejliget Dem,
dersom jeg ikke havde haft en ganske særlig An-
ledning. Men jeg skal fatte mig i al Korthed.
Deres Formodning om, at min afdøde Broder
mere og mere havde fjærnet sig fra Dem ikke
alene i bogstavelig Forstand men ogsaa med Hen-
syn til Anskuelser og Tænkemaade, synes — De
vil forstaa, at jeg for mit Vedkommende maa sige
det med Beklagelse — ikke at være rigtig. I hvert
Tilfælde har han i sit Testamente, mod hvis Lov-
formelighed der næppe kan rejses begrundede
Indvendinger, indsat Dem eller rettere Deres . . .
Deres Institution, eller hvad man nu skal kalde
det ... til Universalarving. Det drejer sig om en
Kapital paa henved tyve Tusinde Kroner, om
hvis Oprindelse jeg imidlertid ikke ser mig i
Stand til at oplyse noget. Jeg har fundet, at det
var min Skyldighed personlig at underrette Dem
derom. Ogsaa for af Deres egen Mund at erfare,
om De overhovedet ønsker at modtage denne Arv.«
Jakobe Salomon stod foran ham ved en Stol
og lænede sig med Albuen til dens Ryg. Hun
var dybt greben. Ungdomsminderne strømmede
ind over hende. Hun, hvem kun faa Mennesker
havde set græde, kunde i dette Øjeblik ikke holde
Taarerne tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
