Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det var igjen slig selsom nat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det var igjen slig selsom nat
af månesølvet disig, mat
og svanger af jasminer.
Jeg måtte ud, jeg fandt ei ro
— en fredløs svend, som gråt og lo
blandt visnede syriner.
Og roserne, som engang stod
og dufted sange for vor fod,
— de var der ikke mere.
Ak, de var gåt al livets gang,
slig som vor elskovs hede sang
svandt i en anden sfære.
Men som jeg stod der vemodsfuld,
fornam jeg livets sandhedsguld, —
så mening i forliset.
Og jeg så glimt fra altets bliv,
— at døden, døden over liv
er evighedsbeviset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
