Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Renæssance og barok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Renæssance
og barok. St
Fig. 103.
Fig. 103. Undal. (Lister og Mandal.) N. F.
Armstagerne fra renæssancens tid var ofte pragtstykker
af støbt og dreiet messing. Fig. 99—103.
Fra skaftet, der var profileret paa samme vis som tidens
altarstager for et enkelt lys, udgik to arme, hver forsynet
med pibe til et lys, (fig. 99, 100 og 101). Men foruden
disse armstager til to lys, forekom ogsaa stager til tre lys;
det tredje var da anbragt øverst paa stageskaftet; af saa-
danne stager gjengives her to meget vakre eksemplarer,
fig. 103 fra Tønset kirke er 35 cm.
i høi og fig. 102 fra Laanke kirke
| i Stjørdalen, 50 cm. høi. Den tre-
armede stage fig. 104 viser ud-
præget barok form, og afviger fra
renæssancestagerne ved mangelen
paa skaft, idet de tre arme er fæstet
omtrent umiddelbart paa det svære
fodstykke. En langt enklere form
har armstagen fra Undal (fig. 105)
saagodtsom uden ornering.
Den karakteristiske stage fig 106
er indkommet til Folkemuseet fra
det trondhjemske og repræsenterer
det sidste afsnit af den periode, vi
her sammenfatter under betegnel-
sen renæssance og barok, nemlig
begyndelsen af det 18de aarhun-
drede. Det er ved denne tid, at der
i ornamentiken hos os indføres
et lidet motiv, som sees paa stagen,
og som paa sin vis maa kaldes ud-
præget national: det norske vaa-
bens løvefigur. Fra den tidlige
middelalder havde dragen været det
mest populære figurmotiv i norsk
ornamentik, men ogsaa løvefiguren
Fig. 107. Gulvstage af jern
fra Søfarendes Fattighus i
Bergen.
Fig. 104.
104. Barok armstage af messing. V. F. O.
Fig. 106.
N. F. 18de aarh.”s begyndelse.
106. Armstage fra Trøndelagen.
var meget yndet. De sagnhistoriske, legendariske og
symbolske figurfremstillinger paa vore stavkirker og delvis
i vore stenkirker har været meget benyttet som forbille-
der for folkekunstens dyreornamentik ned gjennem middel-
alderen. Men som aarhundrederne gik, blev tidsafstan-
den altfor stor til, at en inderlig forstaaelse af den gamle
figurkunst kunde præge de sene efterligninger. Forbilleder
blev søgt og fundet andetsteds, saaledes i de udenlandske
renæssancearbeider, som indførtes i landet. Den gamle
forkjærlighed for drager og løver dør dog ikke ud, men
finder sjeldnere passende forbilleder, indtil det norske
vaabens løvefigur en dag
blev ,opdaget* — og fra
nu af er der ingen mangel
paa løver i den mnorske
ornamentik.
Gulvstage er maaske en
passende betegnelse for den
dobbeltarm paa det høie
stangskaft, som er afbildet
fig. 107. Den er kommet
fra ,Søfarendes Fattighus’*
i Bergen. Den nederste del
af stangen, som gaar over i
en tregrenet fod, er snoet,
men ellers er udstyret helt
tarveligt. Hele stagen er
af jern, og typen maa reg-
nes blandt de sjeldnere;
men som vi senere skal
omtale, var det ingen sjel-
denhed at finde andre og
simplere former og ,gulv-
stager* i bondestuen ved
denne tid.
Fig. 108. Hængende dobbeltarm. V.S.O.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
