Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Renæssance og barok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Renæssance og barok. 37
terne.
men var dog noksaa vanlige i rigere hjem i det
aarhundrede.
Bag vægarmene var det blevet skik at fæste blanke
plader, hvori lyset reflektertes. Dette var af stor dekorativ
virkning og gav øget lyseffekt. Det ligger nær at tro, at
en gammel dekorationsmaade har givet anledning til denne
nye idé. Fra aarhundreder tilbage blev jo stuerne, særlig
festsalen, smykket med ophængte skjolde, og i de blanke
skjoldflader har fakler og kjerter, som åanbragtes paa
En forening af det dekora-
De synes ikke at forekomme hos Thomas Dyre,
17de
væggen,” speilet sine flammer.
tive skjold og den vægarm, som bar lyset, var et naturlig
skridt, som blev taget under renæssancen — derved frem-
stod lampetten. Fig. 120—123.
De store plader bag ly-
set egnede sig fortræffelig til
udpunsling. Midtpartiet var
gjerne en blank, hvælvet
Fig. 130.
Lommelygter.
Fig. 128.
Glaslygte, angiveli
fra Grue gamle kirke. N. F.
flade, omkring den en bred kant, hvori mindre, hvælvede
bukler. Da nu lampetterne hang høit paa væggen, blev
det reflekterte lys spredt ud i rummet, men forat ogsaa
lyset skulde kastes ned, blev der gjerne anbragt en
mindre plade over den store, og denne topplade fæstedes
saaledes til den anden, at den heldede ud fra væggen,
saa den reflekterte lyset nedad. Pladerne var enten
runde eller mangekantede. Af de her gjengivne lampetter
er den store, ottekantede fig. 120 dateret 1663, den
simple, rektangulære fig. 123 1642.
Lampetterne tilhører mest hjemmets inventar, om de
end leilighedsvis findes i kirkerne.
Det samme gjælder de ganske hyppig forekommende
,lyseblakkerter* som fig. 124, bestaaende af en plade
af messingblik med opadbøiet kant og i midten en lyse-
pibe; de er gjerne orneret paa samme vis som lampet-
terne med udbuklede renæssance-mønstre.
I inventarfortegnelsen er nævnt ,et lyseskrin, be-
slaaet med jern og laas for*. Skrinet var, hvad der i
middelalderens kirkeinventarier kaldtes lysestok — et
gjemme for vokslys eller talglys.
Fig. 130 aaben.
Et smukt skaaret eksemplar af et saadant gjemme fra
Gudbrandsdalen gjengives her som fig. 125; det er meget
sandsynlig, at kister, som nu gjerne kaldes og betragtes
som dokumentskrin, oprindelig kan have tjent som lyseskrin.
I det 17de aarhundrede dukker der op en egen art væg-
arme, som kan benævnes udtræksarme; det karakteristiske
ved dem er nemlig, at de kan trækkes ud, idet de er sammen-
satte af endel til hinanden leddede stænger, hvoraf den
ytterste bærer en eller flere lysepiber, den inderste er
fæstet til væggen. Udtræksarmen kan, naar den ikke
bruges, ligge sammenfoldet ind til væggen; skal lysene
tændes, trækkes den ud fra væggen til den forønskede
længde. For at støtte armen, naar den er trukket langt ud,
er der undertiden anbragt en lodret stillet støttestav under
den ytterste del. Fig. 126.
Lygterne fik en rig udvik-
ling efter middelalderen, da
glasset blev meget billigere.
Fig. 131.
Fig. 131 lukket.
NE,
Fig. 129. Messinglygte. N. F.
Til brug i kjøkken og kjelder, fjøs og stald blev de
gamle former anvendt — de var gjerne cylindriske
med en spids hætte, oftest af jernblik, gjennemstukket
af huller eller spalter, som paa de lidt finere eksem-
plarer var ordnet i mønstre. Men lygten var ogsaa
anvendt til at lyse borgerne gjennem byens gader om
og de hang i husets trappeopgange og for-
brug var jernbliklygterne for tarve-
lige. De blev forarbeidet af messing — og udstyret
med ornamentik, som messingsagerne ellers. For glassets
skyld valgtes ikke saa gjerne den helt runde form; selve
lygtevæggen blev mangekantet, med smaa ruder indfattet
i to rader eller lidt større ruder i en enkelt rad. Hætten,
over lygten, var ofte kuppelformet med gjennembrudte
forsiringer. En saadan stor, smuk lygte er fig. 132, som
er forsynet med aarstallet 1649. Den mindre lygte (fig.
129) har et noget enklere udstyr, men tilhører samme
tid, midten af det 17de aarhundrede. Af en helt anden
og sjeldnere type er glaslygten (fig. 128), som angivelig
skal have tilhørt den gamle Grue kirke; den bestaar helt
aftnerne,
stuer; til saadant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
