Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Bondegaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 Bondegaarden.
kant af en anden bevægelig stang. Paa samme vis som
man flytter en gryde, der hænger i en skjærding, kan her
høiden af den bevægelige stang regule-
res: ringen kan stilles paa de forskjellige
hak. Paa toppen af den bevægelige
stang er en lyseplade med hylse for lyset.
Noget anderledes indrettet er træstagen
fra det trondhjemske, fig. 157. Paa en
Fig, 158. NF. Nord. Mus.
Fig. 160.
Fig. 159. N. F.
firbenet skammel staar to stave øverst forbundet med
et tværtræ; i tværtræet er et hul, i hvilket selve lyse-
stagens skaft er stukket, og nederst er skaftet forsynet med
et tværtræ, som kan glide i en fals i hver af stavenes indre-
sider. Afbildningen viser gulvstagen, naar skaftet er stillet
saa lavt det kan komme; naar skaftet er trukket helt op,
vil dets tværtræ komme helt op under det øvre tværtræ,
som forbinder sidestavene. I denne største høide er lyset
i stagens jernklemme stillet i lidt over 1 meters høide
fra gulvet.
Istedetfor at løfte lyset ved en høi stage, kunde det jo
ogsaa ved en lang stang anbringes hængende, og den enkleste
form for et saadant lysredskab viser fig. 158. Og var man
paa reise og førte lys med sig i en lysestok, kunde stokken
bruges som stage, fig. 159, en kombination, som mangen
en reisende haandverkskar eller handelsmand vil finde
særlig praktisk.
Mange flere former af de hjemmegjorte lysestager har
der sikkerlig været. Der var jo et meget vidt spillerum
for den opfindsomhed, som saa mangen en bonde sad inde
med, og som netop skaffet sig udløb i forarbeidelsen af
alskens husgeraad. I ensomme hjem oppe i lien, eller for
den sags skyld ogsaa midt i bygden, levde jo fra tid til
anden disse merkelige ,bygdegenier*, hvis praktiske sans
ofte var høit udviklet, og hvis tekniske færdighed vokste
med de opgaver, som de efterhaanden gav sig ikast med.
PP NN Ø
Fig." 164.
Fig. 165.
Udtræksarm af træ, Gudbrandsd. N. F.
Udtræksarm af jern, Skiaker. N. f.
Det hændte vel før, som det senere har gaaet for saa man-
gen en af disse begavede folk, at grublen over uløselige
problemer og aarelang syslen med konstruktionen af per-
petuum mobile til slut ødelagde baade sind og kræfter. Men
mangfoldige holdt sig til mere nyttig virke,, og dyrkede
sit talent ved at gjøre smaa nyttige opfindelser — som de
netop skildrede gulvstager for eksempel. Og fik en gløgg
» opfinder* ved leilighed se et nyt redskab til praktisk brug
i hjemmet, var han ikke sen at optage ideen og gjøre red-
skabet efter. Paa den vis er mangen en udenlandsk op-
findelse, som dukkede op herhjemme som en fremmed
mode, optaget fra bykulturen i bondekulturen og har faaet
hjemstavnsret i norsk bondeinventar. Det er dog ikke
altid let at afgjøre, om ideen virkelig er laant, eller om
den er selvstændig, for det hænder jo som bekjendt, at
samme idé fødes ofte paa samme tid paa flere steder helt
uafhængig af hinanden. Et saadant tilfælde staar vi over-
for ved den morsomme indretning (fig. 160), som i Nor-
diska Museet opgives at være kommen fra Kristians amt.
Den er tydeligvis i nær slægt med saadanne former
af voksstapelholdere, som er afbildet tidligere, hvor
Fig. 161.
Stager med bevægelig lysehylse.
163. Fig. 162.
161 Hallingdal. 162—163 Gudbrandsd.
Fig
N. F.
voksstapelen var rullet op paa en horisontalt stillet tynd
snelle. Her er snellen ogsaa anbragt horisontalt mellem
to stave, og foran den er stillet en tang, hvori vegen fæstes,
naar den skal tændes. Istedetfor voksstapel brændes i disse
og andre ,fantstager*, som de kaldtes i Gudbrandsdalen,
en lang linremse, godt dyppet i talg.
Mindre tvivlsomt er det, at fremmede forbilleder har
været benyttet ved forarbeidelsen af de tre stager (fig. 161
—163), som har det tilfælles, at den hylse, hvori lyset
sidder, kan bevæges op og ned indenfor en beskyttende
ramme af metal. Det gjorde dem hændige at bære om-
kring i kjøkken og i kjelder eller udhus og paa andre ste-
der, hvor et ubeskyttet lys var let udsat for at faa et stød,
saa det brak over, og stagerne havde samtidig den fordel,
at de udnyttede lysestumperne til det sidste, en besparelse,
som man ikke var blind for i de tider, da talglys var en
kostbar vare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
