Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
foran o« over den lille, rnnde Mund og giver denne Fisk et karakteristisk, man kunde fristes
at sige, næsvist, Fysiognomi; den nederste løber under øjet hen imod l nderkjæven. lien
fremspringende Snude1) støttes indvendig af en tæt under Huden liggende og med denne
sammenvoxen Hudknogle, der er c. 4 Tommer bred og c. 2V2 Tomme høj. I
Længdebæltet mellem Sidekjølene ligge: Munden, Næseborene, Øjet, Gjællespalten i Linie med
Munden, Øjet noget linjere og under den øverste af hine Forhøjninger, Næseborene to
Tommer foran Øjet og Brystfinnen nedad mod den nederste Sidekjøl. Fra disse to Kjøie
skraane nu Kroppens Sider nedad og opad, indtil de mødes i den buede, temmelig skarpe
Ryg- og Bugkant. Bygkanten danner en Bue fra Rygfinnens Udspring indtil omtrent over
Øjets Forrand, hvor den afflades og gaar over i den brede, afrundet-tresidede Næse eller
Snude; Bugkanten danner strax nedenfor Munden en lille Bugt indad, men strax derefter
en svag Udbugtning, som støttes af en Hudknogle2), der har en langstrakt ægdannet Fonn
og er 4 Tommer lang og 2 Tommer bred, hvor den er bredest; under den, i en Afstand
af 2 Tommer findes en mindre rundagtig Hudknogle, c. 1 Tomme høj og lige saa bred,
og i Mellemrummet imellem dem, men nærmest ved den øverste, endnu en ganske lille
Benknude, omtrent af en Nøds Størrelse.3) Nogle Tommer længere nede i Bugkanten
ses endelig to, men endnu mindre Hudknogler. — I Legemets forreste Tredjedel er dets
Gjennenisnit sammentrykt sexkantet; derefter er det simpelthen sammentrykt, indtil Legemets
Sider, kileformig sammenløbende, endelig mødes i Halefinnens temmelig skarpe Rand.
Fiskens storste Tykkelse, som falder omtrent over Tindingerne, mellem Øjet og
Gjællespalten, er henved Vs af dens største Højde. Øjehulen er aflang, dens Længde er V24 af
Dyrets Totallængde, dens Højde Vs mindre.4) Foran Øjet, i den Linie, som kan tænkes
at fortsætte Øjets Længdeaxe, ligge Næseborene det ene bag ved det andet; begge ere
M Denne karakteristiske Tryne eller Snude er antydet paa de fleste ældre Figurer af
Kæmpe-Klump-liske (for hvilke Afbildninger der skal blive gjort nærmere rede i det folgende!, men den omtale?
næsten aldrig i ældre Beskrivelser (naar undtages li ei I i ug ham s og Bafinesques);
Snude-knogler omtales dog (foruden af Wahlgrén og Harting, som skre\e efter 1863) allerede af
Gesner, af Ranzani (hos «Ozodura Ursinii») og Bellingham. Cleland fandt «en stor og
flere smaa haarde Plader af lh Tommes Tykkelse i den ud over Munden ragende Forlængelse«,
hvilket tyder paa en større Opløsning af Tryneknoglen i dens Elementer end almindeligt er.
2) Den eneste ældre Beskrivelse som omtaler denne Hudknogle, er atter B e 11 i n gh a in s. Af de senere
kan henvises til Hartings («»paa Struben og langs Bugens Midtlinie iagttoges hist og her
Bni-stjkker af uregelmæssig Form») og Wahlgréns. Om Tilstedeværelsen, Størrelsen og Formen af
alle disse Hudknogler, saavel Snudens som Halerandens og Bugkantens, overbeuser man sig iøvrigt
først med fuld Sikkerhed, naar Huden aftages, til Dels endog forst ved dens Indtørring.
3) Ogsaa hos de senere ved vore Kyster indstrandede og at’ (»s undersøgte Exemplarer fandtes fiere
slige Bug- eller Strubeknogler. af et lignende indbyrdes Størrelsesforhold; men i IL t. Antal og
Størrelse frembyde de iøvrigt betydelige Variationer, dels individuelt, dels afhængige af Fiskens
Indvikling og Størrelse, hvorom mere i det følgende.
Selve Øjekuglens Tværmani var c. 3V2 Tomme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
