Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MO
midt i Novbr. 1867 var fundet død, opkastet paa et Skær i Nærheden af Fiskerlejet
«Traslöf» ved Warbcrg; ligeledes den af Harting beskrevne og afbildede « Orthagoriscus
ozodura1)^ l5tS Kilogram vægtig og benved IV2 Meter lang, strandet ved Helder den 30.
Novbr. 1864; fremdeles rimeligvis den, som Ri eb ard son2) afbilder som Type for «llic
short Sunlish or IVlolebut» efter et ved Scarborough opdrevet Individ, af 120 Punds Vægt
og 3 Fod 5 Tommers Længde. Vi gjenkjende den fremdeles i O. Bryen Bellinghams
fortrædelige Beskrivelse3) af en i 1839 ved den irske Kyst fanget Klumpfisk af 196 Punds
Vægt og 4 Fods Længde. (Maaske er det dette Exemplar, som er afbildet af Andrews4).)
Det er endvidere aabenbart denne Form, som ligger til Grund for IVafinesque-Schmaltz’s 5)
J) Vi fremhæve her ligeledes: Siuideknoglen (5 cm.), Hudknoglerne under Struben og langs Bugens
Midtlinie, Halens 7 Indbugtninger og dens Hudknogler i tilsvarende Antal, Mangelen af Tandknuderne
bag-ved Kjæverne osv.; Hudens talrige Længderynker og Hudkammen langs Bvgkanten hidrøre formodentlig
lra, at Dyret var begyndt at tørre ind, førend det blev beskrevet, og den samme Aarsag kan (let
maaske tildels tilskrives, at Hudforbindelsen mellem de uparrede Finner ses forholdvis saa tydelig.
Snuden var ogsaa mindre fremspringende, end vi have fundet den hos noget af de Exemplarer, \i
have undersøgt i Kjødet. En mærkelig Omstændighed ved dette Exemplar var dets Asymmetri; ikke
alene saas der en mærkelig Skjævhed i Forkroppen, som især var tydelig udtalt i Hvirvlerne (I.e. i.
VII, lig. 1), men ogsaa i Farven: mørk paa venstre, næsten hvid paa højre Side — hvis ellers denne
Farveforskjel var ganske naturlig!
2) hct ei allerede berørt, at Afbildningen og de i Texten givne’Maal ikke stemme. Figuren er mindre
lang, end den efter Maalene skulde være, og Finnerne, efter disse, tegnede for låve. Halelappernes
Utydelighed er paafaldende.
«Over Munden er der en bevægelig)?) Snabel, der rager i Tomme frem foran Overlæben1». «Dens
Spids beskyttes af et hvælvet Benskjæl, der ligner et almindeligt Albuskcßl». »6 Tommer under
Undcrkjæven er der et andet Benskjold, 2 Tommer langt og I Tomme bredt». «Mellem hvert Par
af Halens 1) Lapper er der afsat en Benmasse, der hænger fast til Huden; disse Benstykker ere «s i
Tallet og næsten l Tomme lange».
4) Afbildningen (som vf ikke have anset det for nødvendigt at gjenghc) er ret god ; Snude- og Bugknuder
ere antydede, Halens Indsnit «ig dens «S Benplader meget tydelige. Formen er gjengivet altfor
langstrakt, en Fejl, som synes let at indtræde ved Udstopningen, naar man ikke har været saa forsigtig
at udmaale Dyret i Forvejen
5) Paa Grund af Værkets Sjældenhed meddele vi her et længere Referat af Diagnosen.
XVI. G. Diplanchias. Corpo molto compresso, mascelle ossee intiere (i Modsætning Iii
<«Orthragus% de andre Klumpfiske, som antages at have dem tvedelte), due ale pettorali, nessuif ala
inferiore; un ala dorsale, un’ ala anale ed un’ ala caudale libera (o: adskilte med et Indsnit fra de
andre Finner), due aperture branchiali da ogni lato. — Oss. Questo nu ovo genere e ben distinto
dal precedente [a: Orthragus ohlongus] a motivo dei caratteri che presentano le sue branchic, mascelle
cd ale; dilferisce pure dal genere Mola (Diodon mola Lin.) [der menes «Pallas», istedenfor
«•Linne»: de piggede Udviklingsformer] a ragione delle doppie aperture branchiali e dalT esistenza
d’un ala caudale.
48 Sp. Diplanchias nasus. Piil lungo che alto, fosco al disopra, bianchiccio al disotlo,
li as o proeminenle. — Oss. Nel tempo della Pescagione del li Tonni questo pesce entra
frequente-mcnte nelle tonnare c si prende con cssi; la sua lunghezza c per lo piü di tre a quattro piedi:
nia alle volte se ne sono visti alrum grossi del doppio; il sno aspetto 6 molto singulare, ed il sno
naso proeminente da al suo inuso quasi l’apparenza d una facria di scirnia; ha gli occhi graiidi,
hislunghi diagonalmente, rapcrtura branchiale anteriore c piu piccola della posteriore, ambi due
sono lineare quasi lunulate; il suo nome volgare e Pesce Tamburo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
