Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
lige saa eller næsten lige saa dvaske eller kraftes- og hjælpeløse, liggende eller drivende,
«sovende», paa Havets Overflade, er denne Forklaring ikke anvendelig. Hvad er det da.
— naar det ikke er Storm eller andre Tilfældigheder — som hvert Aar bringer et vist
Antal af disse sløve og forholdsvis hjælpeløse Kreaturer, større eller mindre, ældre eller
yngre, til Europas, Amerikas, Asiens o. s. v. Kyster, for der at ombringe dem? I de ikke
talrige Tilfælde, hvor de ere blevne nøjere anatomisk undersøgte, have de vist sig at være
Hunner, men uden Kjendetegn paa, at det Tidspunkt, da Æggene skulde afsættes, var
meget nær. Rigtignok angives enkelte Exemplarer ff. Ex. den Ekström’ske Mola og
Ranzanien fra Swansea Bay (1843)] at have været Hanner; men der kan ikke lægges
megen Vægt paa disse Angivelser, naar de ikke bilægges med en Beskrivelse af Sædstokken;
en saadan er aldrig givet, og det er ingenlunde rimeligt, at Æggestokken, naar den ikke
er bleven aabnet og nærmere undersøgt, men biot bedømt efter sit ydre Udseende og Form,
kan være bleven taget for en Sædstok. Ogsaa dette er et af de Punkter, som ved
fremtid ige Undersøgelser bor paaagtes1).
Om nogen regelmæssig Fangst af disse Fiske kan der ikke være Tale, og deres
Anvendelighed i Menneskelivet er saa ringe, at vi kunne gaa let hen over det lidet, som
herom kunde siges, nemlig at Kjødet (Musklerne, ikke det brusket-gelatinøse Hudlag) kan
spises og Leveren give rigelig Olie2). Derimod skulle vi endnu i al Korthed omtale lo
Egenskaber, som man fra gammel Tid, men rigtignok aldeles med Uret, har tillagt disse
Fiske. Den ene af disse Egenskaber er deres formentlige Lysevne, som endog har
foranlediget Ehrenbergh («das Leuchten des Meeres») til at give Klumptiskeslægten Plads
blandt de selvlysende Dyr, ikke at tale om, at den omtales af forskjellige andre
For-fattere som en dem tilkommende almindelig Egenskab. Rigtignok er det iagttaget tiere
Gange af troværdige Iagttagere (S a 1 v i a n i, R o n d e 1 e t, H a r t i n g), at den d ø d e Fisks
indre Dele lyste i Mørke, en Egenskab, som vei alt dødt Fiskekjød besidder; at den
levende Klumpfisk derimod skulde lyse i Vandet, som man ikke sjælden synes at antage
— Blumenbach (Naturg. S. 276J udleder endog Navnene »lune de mer» og «Sunfish»
af denne Evne eller Egenskab — derfor have vi ikke fundet nogen eneste positiv
Iagttagelse. Harting iagttog heller ingen Fosforisering hos den døde Fisk, saa længe den
var hel; derimod lyste Skelettet og Indsiden af den aftrukne Hud stærkt. Rigtignok lader
%
Risso dem ikke alene lyse stærkt, men veed ogsaa at forklare, hvordan dette Lys
fremkommer, nemlig «ved en Udsvedning gjennem Hudens Porer af et lysende Stof fra det
J) Det af Museet sidst erhvervede Exemplar (indstrainlet ved Slettestrand i Vester Han-Herred, 2 i. Nov.
1887) var dog et hanligt.
2) Bennett kalder Kjodet (som han ikke forvexler med det indre Hudlag) fint og hvidt og siger, at
det afgiver en sund og velsmagende Fode, der i Smag og Beskaffenhed ligner Rokkekjød. lian
til-fojer, at Søfolk sælte megen Pris paa dens Leverolie som et udvortes Middel mod Forstuvninger,
Stod, Gigtsmærter o s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
