Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
den samme eller en eller to nærstaaende paa Gjællerne (Tristoma ntdolpldanum fcoccineum,
maculatum, Molæ\ og papillosum); der er der ogsaa fundet en lille Distom (D. contortum Rud.)l).
Snyltekrebsen Læmargus rnuricatus Kr. synes især at sidde paa det blødere IIudbælte, som
forbinder Halefinnen med Kroppen, men forekommer ogsaa andet Steds paa denne. Ogsaa
en Kaligin (Lepeoplitheirus monacanthus Hell.) er iagttaget paa Huden af klumpfisken, den
samme eller en anden Art paa dens Gjæller2). I Huden har en stor Penella (P.
orthago-risci Wright) ofte Sæde. Paa Gjællerne sidder den store med Læmargus nær beslægtede
Cecrops Latreillii ofte i stor Mængde. Tilstedeværelsen paa Huden af en tredie
Pandarin-form antydes af Couch (Hist. p. 380, den midterste Form B med de lange Æggetraade);
maaske kan den sammenstilles med den af Krøyer (Naturh. Tidsskr. I, p. 496, t. V, fig. Di
som en formentlig Udviklingsform af Læmargus rnuricatus beskrevne Suyltekrebs. En
Cirriped , Conchoderma virgatum — et af de mest karakteristiske pelagiske Dyr, der ogsaa
sætter sig paa Finhvalens og Sværdfiskens Peneller, paa Skibe, Drivtømmer o. s. v. — sidder
ofte paa Penellerne eller Læmargerne, undertiden paa selve Fisken, f. Ex. i Mundvigene,
som Reinhardt iagttog det. (De to c. 2 Tommer lange Individer af Slægten «Lepas»,
som vare fæstede til I udsiden af Næbet eller Rjæben paa det Jacob’ske Exemplar, og i
hvis Tilstedeværelse paa dette Sted den nævnte Forfatter ser et Bevis paa, at Dyret ikke
kunde have brugt sine Kjæver til at tygge haarde Ting, har sikkert tilhørt hin
Conchoderma-Art.) I Rygfinnemusklerne er der fundet en uudviklet Bændelorm (Gymnorhynchus reptans
eller horridus) og en særkjønnet Ikteform (Distomum Ohenii Kolb), Leveren kan være
aldeles gjennemvævet af talrige Blærebændelorme (Anthocephalus elongatus), der ogsaa kunne
have Plads i Tarmkrøset, og Fordøjelseskanalen indeholder Bændelorme (Dothriocephalus
viicrocephalus) ofte i stort Antal, 2 Distomer (Distorna macrocolyle og nigroßavum) og maaske
en Ascaris [A. orthagorisci); naar hin Bændelorm ogsaa opgives fra «Gjællerne»», er dette
vei at forstaa saaledes, at de ere komne ud i Gjællehulen ved en Opgylpning fra Maven,
efter at Fisken er fanget eller strandet. De af disse Snyltedyr, som vi selv have iagttaget,
vare langt hyppigere paa eller i de kæmpestore Individer af Klumpfiske end paa de kun
halvstore, og alle foreliggende Erfaringer tyde paa, at disse Fiske ere endnu svagere
besatte med indre og ydre Snyltere som yngre3) (Mola Retzii); at Snylternes Antal og
1 «Notes on trematode parasites of fish es» (Proced. of ihe Unit. St. Nat. Museum, Vol. XX, Nr, 1133,
1898) nævner Prof. Lin ton Arter fundne paa Mola mola, nemlig Tristomuvi rudolphianuni Dies.
(coccineum Duj.), Distomum macrocotyle Dies., D. contortum Hud,, D, nigroflavum Rud. og en
ny Art, D. foliatum n. sp.
2) douch (Hist. p. 380) har en utydelig Afbildning af en Caligus af Mola’ens Gjæller, og paa dette
Sted fandtes der ogsaa en Caligus-Art paa et i Christiania Fjord fanget Exemplar. Den af Ueller
beskrevne Art siges derimod at være taget paa Huden, og der angiver Lafont jo ogsaa at have
fundet en Caligus.
3) l)et lidet, Embleton anfører om Indvoldsorme hos «len af ham saa omhyggeligt undersøgte mindre
Klumpfisk, synes ogsaa at antyde, at de kun i ringe Mængde have været tilstede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
