Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fl
85
fiske); nærmest ved Maven er den videst (e. 2l/a//}, men den aftager derfra langsomt i Vidde
(P/V) indtil henimod Slutningen, hvor den atter udvider sig noget (21/s//); to Tommer i
Tværinaal kan altsaa sættes som dens (ydre) Gjeniiemsnitstværmaal hos store Exemplarer.
(Hos den kun middelstore Vejle-Klumpfisk var liele Fordøjelseskanalens Længde kun 73/<i
Alen; men den var næsten lige saa vid som hos de større, IW hvor den var snævrest,
c. 2" i Tarmens forreste, 2V2" i dens mest opsvulmede sidste Del. foran selve Endetarmen.)
Fordøjelseskanalens, baade Mavens og Tarmens, Vægge ere meget tykke (c. 2/3y/) og
muskulöse; naar den tykke, gulagtige eller hvidlige, llødeagtige Slim. som beklæder den indvendig,
fjernes, ser man, at den i største Delen af sin Længde er tæt udstyret med store,
bladagtige "Villip som fortsætte sig uforandrede helt op i Maven, indtil forbi Galdegangens
Indmunding, men derfra efterhaanden tabe sig i Slimhindens tætte Retikulation, som rækker
lige til den skarpe, men uregelmæssige Grænselinie mod Svælgrøret. Det kunde, som
antydet, derfor med større Ret siges, at disse Fiske ingen virkelig Mave besidde, men kun
Tarme. Hos et af vore Exemplarer (det fra Vejlefjord) iagttoges dog en Ringfold c. S"
nedenfor det Punkt, som ellers vilde kunne gjælde for den omtrentlige Grænse mellem
Mave og Tarm; hos de andre savnedes den. Derimod findes der stedse, synes det, en
Ringfold, 11 —12 Tommer fra Gattet. Farmens Bugtninger — der ingenlunde ligge aldeles
ens hos forskjellige Individer eller i al Fald hos Individer af forskjellig Størrelse —
sammenholdes af et. forholdsvis stærkt Kros.
De lange og smalle Nyrer, der hos store Exemplarer have en Længde af II —12
Tommer, ligge udenfor Bughinden, i den øverste Del af Bughulen, langs med begge Sider
af Rygraden, fra Hjærnekassen til Udspringet af den Ben- og Muskelvæg, som bagtil be-
tt
grænser Bughulen. Urinlederne udgaa fra Nyrernes bageste Ende, have en Længde af
c. 7" hos store Exemplarer og forene sig til én noget bagved Midten af deres Længde.
Den meget store Urinblære — e. 13" lang hos store Exemplarer i oppustet Tilstand —
udfylder Mellemrummet mellem Ben- og Muskelvæggen bagtil; for neden gaar den over i
en (c. 8" lang) Uringang, der folger Æggestokkens Bagside og .Æggelederen og aabner
sig igjennem den forholdsvis snævre U r o g e n i tal aah n i 11 g et lille Stykke bag ved
Gattet. Den uparrede, ovale Æggestok, der kan være 5 — 7" lang og henved 5" bred,
har sit Leje dybt nede i Bughulen, mellem Tarmens Bugtninger, i Reglen ganske skjult
af disse; den er omsluttet af en temmelig tyk, hvid, næsten seneagtig Hud, som ogsaa
danner den kortere eller længere, kraftigt byggede, c. 5" lange Æggeleder, der følger
Uringangen og aabner sig tilligemed denne i den ovenfor omtalte Urogenitalpore. Aabnes
Sækken, viser den-sig opfyldt af en gul eller gulrødlig, fliget og grynet Masse, som dog
hører op efter en bestemt Linie noget ovenfor Sækkens nedre Ende. Dens Gryn — de
i
uudviklede Æg — ere saa smaa, at de næppe iagttages med blotie Øjne og derfor ere
tilstede i en aldeles uhyre Mængde. Nogen meget kjendelig Forskjel i Organets eller dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
