Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dersom vi nu afveje den Sum af Forskjelligheder, som hver af de to Former i
del Ydre frembyder, mod de Karakterer, der tilkomme de ovenfor af os erkjendte Arter
af Klumpfiske, da vil det blive umiskjendeligt, at den høj-ovale Form, med dens lykke,
stærkt kornede Finnerod saavel paa Gat- som Rygfinne, og med dens ringe Antal af kun 13
Straaler i Halefinnen, o. s. v., bestemt slutter sig til den egentlige Mola eller Orthagoriscus
og ligesaa bestemt fjerner sig fra Äawsama-Forholdene. Omvendt viser det sig lige saa
klart, at den pentagonale Form ved sine glatte, finthudede Finner, der lade os forfølge
Straalerne og disses Deling næsten lige ned til Kroppen, fremdeles tned det. store Antal
af mindst 19 Straaler i Halefinnen, netop det samme Antal som hos Ranzania, bestemt
gjengiver Forholdene ved denne Slægt. — Denne Parallelisme imellem disse to Grupper
af smaa piggede Klumpfiske og vore to Hovedformer eller lo Slægter af store Klumpfiske
(Mola C liv. og Ranzania Hetz.) tilladeros ikke vei nogen anden Opfattelse end den, at enten
er der indenfor hver af disse to Slægter en lille pigget Dvergart, eller at det er kun
smaa Unger af disse to Slægter, vi hidtil have haft for os.
Dette Sidste, at de smaa piggede Molaer, hvilke man dengang almindeligen
betragtede som en særegen Slægt: Molacanthus, Sw.. Pallasia, Na r (1 o, Acantliosoma^ de Kay,
kun vare Unger af de bekjendte Molaer, var det, vi allerede i vor første Meddelelse anførte
som Resultat af vore da udførte Undersøgelser, om vi end ikke vovede at henføre dem lil
bestemte Arter, men dette Skridt have vi forlængst ment at kunne gjøre fuldt ud. Vi
henføre nemlig de høj-ovale Pigmolaer som Unger ikke biot til den egentlige il/oZa-Slægt,
men til Arten Mola rotunda, og de femkantede mere langtornede Pigmolaer som Unger
til Ranzania-Slægten og navnlig til Ranzania truncata. Til Begrundelse af denne
Sammen-kjædning, idetmindste til bedre Forstaaelse af den, skulle vi nu her fremhæve følgende
Forhold, idel vi begynde med de i Videnskaben længst og bedst bekjendte Pigmolaer, de
h oj-ovale.
Skjønt det netop var den betydelige Forskjel i den ydre Form, det store
Misforhold nemlig imellem Længden og Højden, der lige saa meget som det besynderlige, paa
visse Steder optrædende Pig-Udstyr, gav disse Smaaformer det mest fremmedagtige
Udseende fra de egentlige Mola-Former, og som derfor har været til størst Anstød for den
Betragtning, at de kunde være Ungdomsformer til disse, saa er det dog just i disse
Forhold, vi nu maa søge Sammenkjædningen med de større Mola-Former, efterat nemlig Gaugen
i disses Væxt, fra qvart- eller halvstore Individer til helt udvoxne, er bleven os bedre
bekjendt. I det Foregaaende er det jo ved mange Exempler paavist, at de meget store
Individer have haft en større Længde i Forhold til deres Højde end de middelstore
Individer, saa at Højden for disse sidste altid udgjorde en større Brøkdel af Længden;
ligeledes, at. af de middelstore Individer, hvilke vi i vor forrige Meddelelse paa Grund af den
korte Form og af Tandudstyret inde i Munden ikke havde vovet at forene med de meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
