Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Madagaskars Geographie og Naturprodukter i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
en Maade hore med til Madagaskar, da de baade ligge lige
ved dens Kyst og frembyde de samme naturlige Træk som denne,
ere de vigtigste St. Marie paa Bstkysten og Nosibe (Stor
yen) paa Nordvestkysten, begge tilhorende Franskmandene. De
ere begge übetydelige i Sammenligning med Madagaskar, hvis
Storrelse anflaaes til mindst 10,000 Mile, et Areal, som,
ordentlig dyrket, maatte kunne erncere mindst tidobbelt saa
mange Mennesker, som de ca. 4 Millioner, der nu udgjore dens
Beboere.
Med Hensyn til Fjeldbygning ligner Ben et hvcelvet Traug
med flade brede Kanter. Fra dens nordligste til dens sydligste
Spidse strækker sig et Høiland, som indtager omtrent Bens
halve Bredde, og i de mellemste Provinser, Emerina og Bet
sileo, faar en Gjennemsnitshoide af 4—5000 Fod, medens det
lamgere mod nord er betydelig lavere og allernordligst næsten
stal synke ned til et Lavland, som ikke er stort Mere end det
flade Kyststrog, som i en Bredde af vel en Dagsreife (5—7
geogr. Mile) omgiver den hele B som en bred SM. Imellem
hint Zoiland og dette lave og sumpige Kystland sindes der,
tildels paa Bens Vestside, men isoer paa dens Bstside et Over
gangsterrain af skovbegroede Aaser, der har en Bredde af om
trent to Dagsreiser (ca. 10 geogr. Mile), og paa Bens Vest
side tildels ere afplattede til et trcelpst Plateau, paa hvilket kun
enkeltstaaende Hoiderygge hæve sig, hvorfor ogfaa Veiene fra
Vestkysten (s. Ex. Morondava) tit det Indre ere næsten flade,
medens de fra Bstkysten af ere rent halsbrækkende i et ideligt
Sikfak op og ned over de mange Aaser og tilsidst den uhyre
Opstigning til det indre Holland. Langs Bft- og Vestranden
af dette Holland (som man feilagtigt har betegnet som en
Bjergkjæde) hæve sig Bjerge, som tildels ere skovbevoxede og
danne paa en Maade Høilandets Ramme og Indfatning.
Kommende fra Hollandet og gaaende mod Kysten, har man
altsaa først en liden Opstigning til hine rigtig nok paa flere
Steder afbrudte Bjerge, derpaa en fvær og steil Nedstigning
til det bakkede Skovland, saa en Bolgegang over dette og ende
lig atter en jevnere Nedstigning til det dels smaabakkede, dels
flade Kystland. Ogsaa inde paa selve Hollandet forekommer
der en hel Del mindre, tildels skovbegroede Bjergtoppe, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
