Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Madagaskars Geographie og Naturprodukter i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
gynder ogsaa Vextriget at fremvise egentlige Skove, der som
to mægtige, indbyrdes temmelig forskjellige Arme — en Mig
og en vestlig — indeslutte de nu saa godt som stovbare indre
Høilandsvrovinser. Vi ville først betragte den Migste. Denne
har (seet nordenfra) lige til henimod Antongilbugten en Bredde
af ca. 3—4 Dagsreiser eller omtrent 10 norske Mile og strcek
ker sig lige ned til Kysten. Sondenfor Antongilbugten derimod
undergaar denne Mige Gren af Skovene en dobbelt Foran
dring. Den fjerner sig efterhaanden fra Kysten, saa der bliver
en Landstrimmel af omtrent en Dagsreises Bredde igjen mel
lem den og Kysten — et fladt i det høieste smaabakket, mesten
dels skovbart eller kun med Smaastov bevoxet Land, —og
omtrent samtidigt deler Skoven sig i to Grene, en ostlig og
en vestlig, der omslutte Antsianaka og Moramangasletten,
hvilke to Provinser tilsammen undertiden benævnes Ankay
og danne en Overgang mellem det indre Hpiland (fra hvilket
det er adskilt ved den nysnævnte vestlige Gren af de ostlige Skove,
der love langs Høilandets Mrand) og det stadere og lavere
ostlige Kystland, fra hvilke det adstilles ved den ostlige Gren
af den saaledes sig delende Skov. Dette Ankay eller, som vi
ogsaa kunne kalde det, Antsianaka-Moramanga, hvilket vi jo
tildels have havt i Kikkerten som en vordende Missionsmark,
ligger altsaa ganske indeklemt mellem de to Grene af de store
Skove fra Vens ostlige Halvdel, en Omstændighed, som maaste
— i Forbindelse med dets sumpige og flade Jordbund — an
tagelig er den væsentlige Grund til, at det er saa feberfuldt,
som det er. Det er meget langstrakt og har en Bredde af
1—3 norske Mile — bredest i den nordlige Del, hvor forresten
den store Indso Alautra optager en stor Del af Landet. Men
vi vende tilbage til de ostlige Skove, hvis ved deres Deling
under 15VZ S. B. fremkomne to Grene vi nylig have nævnt.
Den ostlige og bredeste af disse, der i en Afstand af ca. 3
norske Mile fra Kysten lober sydover, nærmer sig efterhaanden
mere og mere Kysten, altsom den lober sydover, og bliver og
saa i samme Forhold smalere, indtil den omtrent under 23
S. B. ganske ophorer. Den vestlige Gren derimod, der fra
Skovens Forgrening under 15 VZ S. B. sydover indtil 19 S.B.
neppe er bredere end fra VZ—l norsk Mil, tiltager sondenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
