Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Madagaskars Geographie og Naturprodukter i Almindelighed - a) Kyststrøget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
tiden fanges og let tcemmes og holdes i Husene for Morstabs
Skyld. Den udenærker sig iscer ved sin übegrcendfede Nysger
righed. Faar den raade sig selv, vil den inden nogle Minuter
have undersøgt Alt, hvad der findes i Værelset indenfor dens
Rækkevidde, vceltet om Kopper og Kar o. s. v. Den er ikke
meget almindelig. Biskop Schreuder medbragte et Exemplar
til Zulu, hvor den syntes at trives ligesaa godt (i tam Til
stand) som her.
Den anden er en egen Art Pindsvin (Oeutonos), saavidt
jeg ved, eiendommelig for Madagaskar. Jeg har netop nu
faaet fat paa et Exemplar, hvis Hud vi ville sende til Museet
hjemme. Den er af Størrelse som en Kanin, ligner i Form
det almindelige Pindsvin, men har et meget spidst Tryne, besat
med lange og stive Borster eller rettere Pigger, som synes
at tjene den som et Slags Følehorn. Den graver sig mod
Slutningen af April et flere Fod dybt Hul i Jorden, hvor den
lægger sig i Vintersovn indtil imod Slutningen af November.
I denne Tid, paastaar man, den tiltager i Fedene (!?),
paa samme Tid som den mister den übehagelige Lugt, som ellers
ledsager den. Den er et Natdyr, som holder sig meget roligt
om Dagen.
Et andet Pattedyr, som ogsaa er eiendommeligt for Mada
gaskar, er den abelignende saakaldte Ageage Ua6a-
som man har kaldt „Madagaskars Ekorn", et
Dyr, hvoraf dog kun meget faa Exemplarer ere fundne. Den
er ialfald nu saa sjelden, at det vil være yderst vanskeligt at
faa fat i den. Den sover om Dagen, men er meget virksom
om Natten og har saa skarpe Teender, at man paastaar, at
den, indestcengt i en TMde, er istand til i en eneste Nat at bide
sig et Hul og romme sin Vei.
Tilslut kan jeg nævne, at vi ogsaa hertillands have et be
sværligt Tillceg til Pattedyrene, bestaaende i Mus og Rotter,
væsentlig af samme Sort som dem, man plages med hjemme i
Norge.
Som det sidste Pattedyr i Rækken — en Overgang til Fug
lene — har man her en Art store Flagermus, de saakaldte
„flyvende Rceve" eller „flyvende Hunde" (?t6ropuß) i flere
Arter, som iscer have sit Tilhold paa Verne, fornemmelig paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
