Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Madagaskars Geographie og Naturprodukter i Almindelighed - a) Kyststrøget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
velona) og Tamatave (de Indfødtes Toamasina). Den fprste
af disse er siet og kan neppe kaldes en Havn, og de to andre
ere ogsaa maadelige, dannede af temmelig lave Coralrev, der
baade have en vanfielig Indfeiling og afgive et daarligt Ly
mod Stormen. Skulde derfor Vens Handel med Tiden faa
noget Opsving, vilde sandsynlig en af de nordligere Havne —
maaste snarest Tintingbugten — blive den egentlige Stoppe
plads for østkysten. Og fik vi saa en Jernbane (eller en god
Landevei!) fra denne til Mazanga ved - Bambetukbugten og
endelig, krydsende denne, en „Stambane" langs hele Bens Høi
land, saa kunde der blive noget af Fremskridtene ogsaa hertillands.
Fra Tamatave til Fort Dauphin sindes ikke en eneste or
dentlig Havn (ihvorvel Skibe - iscer mindre — lægge til og
indtage Ris i Mahcmora, Mananjara og flere Steder), og selv
paa det sidstnævnte Sted, hvor Franskmandene i sin Tid havde
og Hovaerne nu have en Fcestning med Garnison, er Hav
nen baade trang og usikker. Paa Sydkysten sindes ingen ordent
lige Havne hverken i Androi- eller Mohafalistammernes Land.
I den lille frugtbare Provinds Fiarenana, der strækker sig fra
Uoden Onilahy (232/3 S. Br.) i Syd til St. Vincentfloden i
Nord (ca. 22 S. Br.), sindes der tre nogenlunde brugbare Havne,
nemlig Augustin ved Mundingen af Onilahy (af Franskmandene
kaldet Anglaho), Tullear lidt nordligere og „Murders Bay",
strax spndenfor Cap Vincent. Derimod har man i det saakaldte
store Menabe (Sydsakalaverlandet) og det nordlige Ambongo
(de raa Mellemsakalavers Land) neppe en eneste nogenluude
brugbar Havn, naar undtages Morandava, hvor Handelen tid
ligere i Menabes Velniagtsdage siges at have været betydelig,
medens for Tiden saavel dette som de pvrige nævnte syd
ligere Havnesteder kun nu og da besøges af en Hvalfanger, som
kommer derind for at proviantere, eller et lidet Handelsskib fra
Bourbon eller Nosibe, som kommer for at drive Tuskhandel
med Landets Produkter. Paa den hele Kyst fra Morandava
nordover til Balibugten sindes neppe en eneste Havn, hvor de
simre europæiske Skibe kunde sinde Ly mod Stormen, iWnt de
af og til kaste Anker paa sine Steder langs Kysten, Noget, som
de her godt kunne selv uden Havn, da Vestkysten sjelden eller
aldrig hjemspges af Storme. Paa dette Strpg have derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
