Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Madagaskars Geographie og Naturprodukter i Almindelighed - a) Kyststrøget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
her. I denne er den vigtigste Bugt vaa Vens Vestside „Liver
poolbugten" henimod Vens Nordspidse; men ligeoverfor
denne vaa østkysten (kun adskilt fra den ved et smalt Gid) lig
ger en Bugt, for hvilke alle andre vaa den hele B maa vige
Pladsen, Diego - Tuarezbugten (saa kaldet efter en portugisisk
Søfarende af dette Navn), der har et temmelig smalt, dog for
Skibe af enhver Størrelse fuldkommen tilstrækkeligt Indlob, i
hvis Midte der ligger en liden N, men udvider sig saa til 5
rummelige og dybe Bugter med en udenærket Ankergrund og er
omgiven af oeilige Skove famt modtagende Tillob fra flere
fiskerige Floder med udenærket godt Vand. Ved den midterste
af disse Bugter ligger den lille By Antomboka (med en Hova
garnison), efter hvilken ogsaa Bugten benævnes af delndfødte.
Omegnen, der er ligesaa sund som fortryllende stjM, er kun
tyndt befolket. — Lidt sydligere have vi ganske noer hinanden
Bugterne Port Laqvets (hvor de Engelske engang havde en
Coloni) og Port Loven, samt noget sydligere Vohimarbug
ten, hvilke alle danne brugbare Havne, dog langtfra saa gode
som Diego-Snarezbugten.
Da den store, vestover gaaende Mqvatorialstrom, som, idet
den moder Afrikas Fastland, maa boie af mod Syd, netop
bryder mod Nordspidfen af Madagaskar, saa er der ved Cap
Amber en forfcerdelig mod Sydvest gaaende Strpm, medens
der, efter de Sofarendes Paastand, lamgere Syd skal være en
tilbagegaaende Strpm („Evje") lige inde ved Landet baade
langs østkysten og langs Vestkysten, saa at altsaa her baade
sydover og nordover gaaende Skibe kunne benytte Strpmmen
til sin Fordel, eftersom de holde sig nærmere til eller fjer
nere fra Kysten. — Forskjellen mellem Ebbe og Flod, der vaa
Bstkysten neppe udgjor 3 Fod, opnaar vaa Vestkysten mere end
den dobbelte Hoide.
Klimatet er vaa Kysterne temmelig varmt og stadigt,
synker sjelden, selv i den kolde Aarstid, under 15" R. og
stiger sjelden, selv i den varmeste, Mere end til 37" R. Den
saakaldte varme Aarstid begynder i November og varer til
Enden af April. Resten af Aaret er kjpligere, saa Tempera
turen da selv vaa Kysten kan synke indtil 10 Grader R. eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
