Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Madagaskars Geographie og Naturprodukter i Almindelighed - b) Skovene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
tydet den Masse af Orchidceer, som slynge sig opad de
større Troestammer og udfolde en betydelig Blomsterfrugt med
meget varierende Farver. Interessant er ogsaa den eviphyliste
Bregneart (soolopsuHra), som ofte danner en stor grsn Krands
midt paa Stammen af de større Træer. Af mere fremtrædende
mindre Voexter, som nærmest tilhore Skoven, kan mærkes den
bekjendte Kniplingsblomst (HvirauHra segentlig oviu-Hran<) j
len6Bti-a1i8), der dog slet ikke synes mig værd saa megen Lov
tale, som man har tildelt den, samt Myrten, der voxer vaa
flere Steder i Skoven, isoer langs Veiene, — flere Arter Lyco
vadio o. s. v. Af andre her fundne Planter, som blot kunne
have Interesse for Botanikeren, noevner man en Axt
Neoriws triloda, Ue6iiioll6i, Nvptwrdi», Lajeri,
Npipdora pub6Bo6Uß og andre. Forresten maa jeg udtrykkelig
gjøre opmoerksom paa, at jeg her væsentlig kun har Skovene
vaa Dens østside for Die. Skovene paa Vestsiden har jeg ikke
selv bereist. Efter Reisendes Vidnesbyrd frembyde de flere
Eiendommeligheder. Navnlig findes her Tamarinder og efter
Nogle endog Boabobtrcret.
Dyrelivet i Skovene er temmelig fattigt. Vistnok ser man
af og til en stor tiuragtig Fugl, horer af og til en Ugles
hcese og monotone Skrig, ser nu og da en Hsg (kapauAo)
eller endog en Drn svoeve over sit Hoved, ja kan, naar Lykken
er god, selv faa hore en Sangfugl — stjønt disfe ere meget
sjeldne her, — men Dens egentlige Skovbeboere er dog Halv
aberne eller Lemurinerne, der i store Skarer drage om i Sko
vene, hoppende fra Troe til Troe som et Ekhorn, idet de med en
forbaufende Sikkerhed gjøre meget lange Sprang. Deres lange
Hale, som de sno om Grenene, sikrer dem mod at dratte ned.
De holde ofte et sligt Spektakel med Hujen og Skrig af for
skjellig Art, at man tror at hore en Flok Gjoetergutter. De
Indfødte have paa Grund af deres Stsien givet dem Navnet
(Skovhunde); dog have de forskjellige Navne paa
de forskjellige Arter. I de Flokke, jeg har seet af dem, har
der kun været Individer af famme Art. I „LritißN Nuß6um"
talte jeg henimod et Snes Arter af dem, men det er kun faa
af disfe, jeg har faaet se igjen her. Stsrrelsen af de forskjel
lige Arter varierer mellem en Kanin og en Hund. Halen er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
