Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Madagaskars Befolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
mændene og Creolerne, som spekulere i Plantager paa Kysten,
cegte gjerne en Indfødt for med hende at faa lordeiendomme
(da de ikke selv kunne kjobe Land her) og Slaver til at bear
beide dem. Med disse leve de da nogle Aar for at samle
Formue og forlade dem saa. Paa denne Maade er ikke blVt
den almindelige Sædelighed, men ogsaa Begreberne om de Hvi
des Sædelighed sunket saaledes, at man næsten ikke kan reise
igjennem enkelte Strsg af Betsimifarakalandet uden at uleiliges
af liderligt Snak og skammelige, spørgende Antydninger af
halvdrukne Skjoger. Forsaavidt er selv den ydre Mrbarhed
endnu mere afskaffet her, end iblandt Hovaerne. Qvinderne
ere ogsaa plumpere og styggere her; en Betsimisarakastjoge,
der er let kjendelig paa alle sine Manerer, er et overmande
vcemmeligt Syn.
En Følge af disse forskjellige Forbindelser med de Hvide
og Creolerne er nu ogsaa en Mængde Blandinger og Over
gange, saa at Betsimisarakaerne ved Kysten ikke lamgere frem
byde nogen ren Race, hverken i Sprog, Scrder eller Physio
gnomi. I sin Levemaade og sin daglige Dont adstille de sig
ikke meget fra Hovaerne, naar undtages, at de holde af at ind
svsbe sig (iscer Kvinderne) i et blaat Stykke simpelt Bomulds
tsi ved Siden af eller tildels endog iste dets o r den hvide
Lamba, som ellers er almindelig. Deres Huse ere strsbelige,
et simpelt Stolpevcerk med et ofte usselt Tag og dygtig grisne
panelede Vægge af Bark og Ror, med Gulv en Alen over
Grunden (da Jorden gjerne er fugtig). Ogsaa i denne Leven
i usle Hytter ligne de Sakalaverne, hvis Hytter forresten stulle
være endnu jammerligere. Næringsveiene ere ved Siden af
Risavlingen især Qvcegdrift og langs Havet og Lagunerne og
saa noget Fiskeri*).
d) Indlandsbeboerne. Indlandsprovindsernes Ve
boere vil jeg komme til at dvcele nærmere ved i det Følgende —
navnlig gjælder dette de to betydeligste af dem, Emerina og
Betsileo —, hvorfor jeg ikke stal omtale dem nærmere her.
*) Kun i .Streget mellem Fenerivo og Andevoranto har den engelske Kirke
havt nogen Missionsvirksomhed. Resten af Betsimisarakalandet er übe
sat, — kun Hovalcegprædikanter have streifet om hist og her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
