Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 1) Madagaskar før dets saakaldte Opdagelse af Portugiserne i 1506
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Samme kan siges. Om den har været kjendt af de gamle Groe
kere og Romere, kan idetmindste betvivles, medens det derimod,
kan ansees for aldeles afgjort, at, hvis de virkelig have været i
Kundskab om dens Tilværelse, saa have de dog i ethvert Fald
ingen klar Forestilling havt, hverken om dens Beliggenhed, dens
Stsrrelse eller dens Befolkning og Naturforholde, Noget, som
man heller ikke kan vente, naar tilbørligt Henfyn tages til deres
faare begrcendfede geografiske Kundskab i det Hele (udenfor
Romerrigets Grændser), og soerliat deres forvirrede Begreber
om Afrika, dets Udstrækning mod Sydost og dets paa deres
Karter paa en ganske eiendommelig Maade fortrukne Form.
Man behsver blot at kaste et Blik paa et Planiglobium, fom
fremstiller Jorden under den Skikkelse, i hvilken den bestrides
os af Homer (11te Aarhund. for Chr.), eller Herodot (ste Aar
hund. f. Chr.) eller endog af Geografer af Fag fom Eratosthenes
l3die Aarhund. f. Chr.) eller Strabo (paa Christi Tid) eller selv
Ptolemaios (i det andet Aarhund. efter Chr.), for at forvisfe sig
om, at det hele Afrika, Ægypten og det nordlige Kystland fra
regnet, endnu var et l6ira inooFnita, hvis hele sstlige Del
man uden videre befolkede med Mthiopier (en Benævnelse,
hvorunder man dengang indbefattede ikke blot sstafrikanste, men
ogfaa vestllsiatiste Stammer) og den vestligere med Lybier, uden
at man havde nogen bestemtere Forestilling om, hvorlangt disse
Stammer eller det af dem beboede Land strakte sig mod Syd.
Vistnok maa det ansees for aldeles utvivlsomt, at allerede de
Gamle have omfeilet Afrika endnn mere end 2000 Aar, forend
Portugiserne i nyere Tid vovede fig faa langt fom til Afrikas
Sydspidfe. Herodot fortæller udtrykkelig (4de Bog K. 42 - 43),
at Pharao Necho, Konge af Ægypten, leiede erfarne phonikiske
Somænd til at foretage en Rundreife om Afrika (ca. 600 f. K.),
og at disfe, der feilede ud fra det rode Hav, efter 3 Aars For
lob vendte tilbage igjen gjennem medens
et lignende Forsog fra Vesten af (for at omfeile Afrika den
"’) Denne Beretnings Troværdighed synes tilstrækkelig betrygget ved den
Mistillid, hvormed Meddeleren (Herodot) selv beretter, at disse Folk
under sidste Del af deres, eventyrlige Seilads’fik Solen tilholre, hvad
der selvfølgelig, efter hvad vi nu vide om de kosmiske Forholde, maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
