Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 2) Portugiserne, Englænderne og Hollænderne paa Madagaskar i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
der truede med at ethnisere den dannede Verden paany. Der
fandtes dengang to Retninger eller, om man saa vil, to Magter
i den katholste Kirke, den forvanskede og formorkede Christen
dom og den oplyste og oplysende, men halvt hedenske Humanisme,
den første i Pagt med Intolerancen og Overtroen, den sidste
med Vantroen og Indisserentismen», sor hvem Oplysningen var
Alt, og de christelige Frelsessandheder Lidet eller Intet. Begge
vare lige udygtige til at bygge Herrens Kirke. Der er ingen
Grund til at tvivle om, at jo de Munke, som først vovede For
foget paa at christne Madagaskar, Horte til den første Klasse
og derfor næsten felvfolgelig manglede den christelige Visdom,
som enhver Opdrager og Missionæren ikke mindst saa rige
lig har Brug for. Men der er ingen Grund til at haabe, at
Sagen vilde have faaet stort bedre Udfald, om Arbeidet var
blevet ledet af en Mand med Pave Leo den 10des og hans
Venners Aand, Folk, for hvem Jehova og Christus kun vare
andre Navne for de olympiske Guder. Den lidt senere levende
portugisiske Digter Camoens har givet os en ganske interessant
Prove paa, hvordan en Missioncer af hin Klasse i de Dage
vilde have optraadt. Vasco de Gama fremtræder overalt i
Luciaden som Christendommens Udbreder og Beskytter, og i
denne hellige Gjerning understottes han iscer af Venus og af
den hellige Jomfru Maria, medens hans værste Modstander er
Bacchus o. s. v. Man tænke sig en Missioncer optræde med
en Frelseforkyndelse med et saadant Stempel! Jeg ved vel, at
den væsentlige Grund til dette Digter-Hedenskab hos Camoens
maa have været den Omstoendighed, at han ikke var istand til
at tænke sig et Heltedigt uden hedenske Guder, men det charak
teriserer nnder alle Omstændigheder Datidens humanistiske Tænke
scet, som, hvorvel ogsaa dette havde sin „Mission" i Udvik
lingsrækken, dog vilde være fuldkommen udygtigt til at boere
en Hedningemisfion.
Efterat Portugiserne havde forladt Madagaskar, hensank
Ken atter i en mere end hundredaarig Forglemmelse, da ingen
af de andre europceiste Natiouer efter dette mislykkede Forsog
turde vove sig paa en ny Colomsation sammesteds. Vistnok ved
bleve Ostindiefarerne endnu fremdeles at besoge dens Kyster
for at indtage ferskt Vand, førsyne sig med Oxekjod o. s. v.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
