Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 4) Eventyrere, Sørøvere og Slavehandlere i Forbindelse med Madagaskar (ca. 1670—1750)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
ninger, som fra denne Tid ere naaede frem til os, ere baade
faa og fparfomme, men dog tilstrækkelige til at bringe os til
at rsdene paa „de hvide Folks" Vegne, der ogfaa i dette Tids
rum vidste at skaffe sig Forbindelser her, hvis skjebnesvangre
Spor vi endnu den Dag idag kunne gjenfinde i den almindelige
Folkebevidsthed hertillands, s: i den Mistænksomhed, som i
senere Tid altid har charakteriseret det madagassiske Folk i dets
Forhold til Europæerne, og som det endnu falder haardt nok
at faa fjernet. Dog vi ville ikke her ved en nærmere Beretning
om, hvad der fortrinsvis gjælder Nutiden, afbryde den historiske
Traad. Medens endnu Franskmandene stelte som bedst i Fort
Dauphin, begyndte den engelske Regjering at henvende sine
Dine paa Madagaskar, maaste dels fordi den blev misundelig
paa de Franstes voxende Indflydelse sammesteds, dels fordi
et Par ssfarende Eventyrere havde givet saadanne Beretninger
om de Fordele, Madagaskar kunde byde i merkantil Henseende,
at den engelske Handelssamvittighed begyndte at faa Skrupler
ved at stulle lade et faa tillokkende Bytte uden videre glide over
ien Rivals Hænder; dels endelig, og dette var vel Hoved
grunden, haabede man paa denne Maade at kunne skaffe Kong
Carl den førstes Svoger, Prinds Ruprecht af Pfalz (Prince
Rupert, som Englænderne kalde ham) et vakkert Kongedømme,
og det synes at have været næsten afgjort, at han i Spidsen
for en Flaade skulde gaa til Madagastar og forfoge at opkaste
sig til Landets Herre, til hvilket Formaals Opnaaelse han kraf
tig skulde underststtes af engelske Subsidier. Imidlertid brsd
Revolutionen los hjemme i England allerede i 1642 og gav Folk
Andet at tænke paa, end paa Erobringer af fjerne Lande. Hvad
der imidlertid fra først af synes at have bragt Regjeringen
til at udkaste og for Alvor at overveie ovennævnte storartede
Plan, synes dels at have været de Oplysninger, som et fra
Persien i første Halvdel af det 17de Aarhundrede tilbage
vendende Gesandtstab ved Hjemkomsten meddelte betræffende
Madagastar, dels de glimrende Beretninger fra og naive Lov
taler over Madagaskar, fom en vis reifende engelsk Handels
mand, Mr. Boothby, lidt fettere offentliggjorde i England, og
som synes i sin Tid at have vakt ikke liden Opsigt sammesteds.
Boothby er uudtommelig i at rose den herlige V, som „var tre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
