Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 4) Eventyrere, Sørøvere og Slavehandlere i Forbindelse med Madagaskar (ca. 1670—1750)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
undgaa de rovlystne Piraters Opmærksomhed, og disse Folk,
som idelig havde vcennet sig til at se Døden under Vinene,
kunde kun glæde sig i at faa skaffe sig Luft paa det lidet be
kjendte indiske Oceans vide Veie, hvor det blev dobbelt vanske
ligt at forfølge dem, og hvor de derfor mestendels ustraffet
kunde gaa paa Rov. Imidlertid indsaa de snart, at de, for
planmcessig at kunne drive denne Hacmdtering, vilde behove et
Oplagssted for fine Varer og et Smuthul, fom de altid trygt
kunde ty hen til, og hvor de ustraffet og useet af den civili
ferede Verden kunde lure paa sit Bytte og ruge over de ind
samlede Skatte. Dertil valgte de klogeligen Madagaskar, hvis
Beliggenhed lige ved Veien til Ostindien gjorde det saare be
kvemt til et Lurehnl for disse Mordere, medens dets store Ud
strækning, uciviliserede Beboere, næsten übekjendte Terrain og
betydelige naturlige Hjælpekilder sikrede dem baade et paalide
ligt Skjulested og fornoden Proviantering af Ris og Kjød,
hvilket omtrent var Alt, hvad de kunde behove ved Siden af,
hvad de idelig tilranede sig ved Opbringelse af Handelsskibe.
I Lovet af det 17de Aarhundrede satte de sig fast paa flere
Steder paa Nordostkysten af Madagaskar og stiftede betydelige
Etablissementer, anlagde endog Fæstninger, hvortil de Ind
fodte, med hvilke de synes at have levet i god Forstaaelse, rakte
dem en hjælpsom Haand*). Nogen Slavehandel synes de her
ikke at have drevet. I Begyndelsen vare de en Koloni blot af
Mænd, men da det lykkedes dem at kapre et stort maurisk
Skib, lastet med Pilegrimme fra Mekka, beholdt de af denne
Flok et tilstrækkeligt Antal Qvinder til Hustruer for fine Mænd,
— en Begivenhed, som jo stærkt minder om den Mande, hvor
paa de første Romere fik sine Hustruer, eller Venjaminiterne
sine (Dom. 21). Enkelte af disse Sorovere angreb kun mau
riske Skibe, mod hvilke man efter Datidens Begreber ingen
Forpligtelser havde; andre, og det de fleste, opsnappede uden
Forfljel Alt, hvad de kunde faa fat paa. Ofte viste disse Var
5) Ja de begyndte endog ved de Indfo’dtes Hjælp at bygge smaa Skibe
til Kystfart, som de da bemandede med indfMe Matroser, som de ind
excerserede i SMandskunsten. Havde deres Herredomme varet læn
gere, vilde Madagaskar maaste faaet en Flaade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
